
Sct. Peders sten
Lidt vest for Ribe ligger Okholm, en lille klynge gårde yderst på en landtunge, der strækker sig langt ud i marsken ved Manø-ebbevej. Få hundrede meter herfra gjorde man i 1859 et fund, som efter den nærliggende sogneby har fået navn af Vester-Vedstedskatten. At det ikke drejer sig om ubetydeligheder, vil man forstå, når det nævnes, at fundet – blandt andet – rummer guldsager til en samlet vægt af knapt et kilo og hermed placerer sig som det næststørste vikingetidsguldfund i Nordeuropa.
Af Hans Jørgen Madsen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

For et par år siden bemærkede pastor Høgsbro Østergaard ved gennemsyn af luftfotografier, at der i marken ved en af Okholm-gårdene tegnede sig en mørk, ringformet figur med en diameter pa ca 30 meter. Var det resterne af en lille ringvold? Havde den oprindelig-e ejer af Vester-Vedstedskatten boet her? Marken blev afsøgt, og der blev fundet lerkarskår fra vikingetiden. På dette grundlag besluttede antikvar Mogens Bencard fra Den Antikvariske Samling i Ribe at foretage en større undersøgelse af pladsen. Resultatet var ligeså overraskende, som det var klart. Ringen var slet ikke menneskeværk, men et rent naturprodukt – en grydeformet, naturlig sænkning i terrænet omgivet af lave højninger, det hele planeret af vinden: højderne afslidt og gryden føget til med sand. Udgraverne var med andre ord blevet taget ved næsen af den lunefulde natur. Det mærkelige, det næsten barokke ved situationen er bare, at trods de forkerte forudsætninger blev resultatet af udgravningen godt nok. (Fig. 1)
Udgave: Skalk 1965:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
