Sagnet om Hild

Fra 400-tallet og oldtiden ud optræder på Gotland en særlig type af billeddekorerede grav- og mindesten, der er uden sidestykke i det øvrige Norden. Udsmykningen på disse sten, som er dannet af øens bløde kalksten, der let lader sig behandle med mejsel og kniv, har gennem hele den lange periode holdt sig uforandret rig, men stil og motiver har skiftet fra århundrede til århundrede. Oprindelig er dekorationen domineret af ornamentale mønstre, men lidt efter lidt dukker figurer op: skibe, dyr, mennesker, ofte i udtryksfulde stillinger og dramatisk kombination. Omkring år 700, da billedstenene når deres højdepunkt hvad angår størrelse og udsmykningens rigdom, er dette figurgalleri vokset til hele billedserier, tydeligt af fortællende indhold. Op i vikingetid tager ornamenterne igen føringen, runerne kommer til, og billedstenene ender i en runestensstil, som Gotland har fælles med det øvrige Sverige. Billedstenene, af hvilke der kendes henved 300—mere eller mindre velbevarede eksemplarer, har således meget at byde beskueren, men interessen samler sig naturligvis om de fortællende billeder, der for en stor del må opfattes som illustrationer til datidens gude- og heltesagn. Et vist begrænset kendskab til denne sagnskat har vi gennem vikingetidens og den tidlige middelalders litterære overleveringer, og tolkning af billederne bringes derved inden for det muliges ramme.

Af Sune Lindqvist