Runerejse

Omtrent midtvejs på Grønlands vestkyst, i egnen omkring Upernavik, fandtes i året 1824 af en eskimoisk fanger en lille sten beskrevet med runer. Lykkeligvis kastede han den ikke væk; den kom i kyndige mænds besiddelse og endte i København, hvor den blev undersøgt og tydet af Rasmus Rask. At den var et minde om de grønlandske nordbokolonister, var man naturligvis allerede dengang klar over, men fundets fulde betydning blev først forstået senere, da de gamle bygders beliggenhed var blevet endeligt fastslået. (Fig. 1)

Af H. C. Gulløv og J. Ilkjær