Rosenholm

Våbnene (i egentlig betydning) danner et lille afsnit for sig. Nævnes må et smukt økseblad af stål, som det ikke er lykkedes at finde nøjagtige paralleller til, men som tør antages at høre til i 1500- eller først i 1600-tallet ligesom samtlige de øvrige våben: en hjullåspistol, to kårder og tre dolke. En enkelt af dolkene er dog måske ældre. De to kårdeklinger er forsynet med »ulvemærke« og stammer muligvis fra Solingen eller Passau.

Den velkendte lærdom, der florerede i huset i 1600-årene gennem lærde Holgers og hans søn Eriks ivrige studier, gav sig også udslag i syslen med kemi. Holgers europæisk berømmede bibliotek besad blandt andet en righoldig samling medicinsk litteratur, og Eriks mor, Fru Sophie Brahe, tilhørte en slægt, hvor talrige medlemmer drev alkymistiske, kemiske eller medicinske studier (således for eksempel onkelen Tycho Brahe). Man ved at Erik igennem længere tid har huset en apoteker ved navn Steur, der vel har hjulpet med at fravriste naturen dens hemmeligheder. Blandt de ting fra voldgraven, der vil kunne henføres til Eriks laboratorium, er først og fremmest en række glasrør og stilke fra retorter, dernæst et fragment af en lille smeltedigel og en glaspistil, der dog naturligvis kan have vandret i en morter ude i køkkenet. Om Eriks virksomhed væsentligst har haft alkymistisk sigte (d.v.s har været drevet med den hensigt at lave guld) eller om den har haft anden forskningsmæssig karakter er nok svært at sige, men hans europæiske orientering taget i betragtning er det måske ikke urimeligt at antage, at han har været grebet af den gryende naturvidenskabelige forskning, der også havde tag i andre herhjemme og som bl.a. satte sig kraftige spor på vort københavnske universitet.

At samlingen af fund også indbefatter en del glas til mere dagligdags brug har allerede været nævnt. Blandt disse indtager vel navnlig de såkaldte »pasglas« en fremtrædende plads. Udenpå disse glas er der med visse mellemrum, svarende til en god slurk, markeret, hvor meget hver gæst om bordet måtte drikke, når glasset gik rundt, hver måtte drikke til »pas«.

Størst værdi må man muligvis dog nok tillægge hele samlingen af keramik som sådan, idet den udvider vores kendskab til navnlig 16-1800-tallets keramik på dansk grund betydeligt. Specielt den meget righoldige samling af stjertpotter er interessant.

Tilsidst bør nævnes samlingen af kridtpiber. Disse er for langt største partens vedkommende fundet inden for et ganske snævert areal og er vel hele samlingen af »bedstefars gamle sure piber« der på en gang er væltet ud af kurven og i vandet, hvadenten det så skyldes, at arvtageren var ikke-ryger eller havde tillagt sig andre mere moderne rygevaner. Blandt piberne er der flere vældig fine eksemplarer, nogle forunderligt nok hele.

Hermed være så voldgravsfundene på Rosenholm introduceret for Skalks læsere. Et udvalg af de bedste ting er nu udstillet på slottet. Rosenholm er i sig selv nok et besøg værd, og udstillingen vil sikkert stimulere den i forvejen stigende turiststrøm. (Fig. 3)