
Renjægere
Nogle arkivnotater fik arkæologerne ved museet i Poznan til at rette opmærksomheden mod et område i det vestlige Storpolen, ca. 100 km vest for deres by. Store og små floddale skærer sig her på kryds og tværs gennem istidsaflejrede sandsletter og slynger sig rundt om de højereliggende moræner. Områdets vandsystem udgøres af de to floder Wartha og Oder samt et net af mindre vandløb, der forbinder de talrige søer. I et så varieret terræn har der uden tvivl været alsidige jagt- og fiskerimuligheder. Ligeledes skulle også samlere have flere valgmuligheder end andre steder.
Af Michal Kobusiewicz
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Det, som vakte opmærksomheden, var en 30 år gammel oplysning om en boplads beliggende på nordbredden af søen Male Liny og tilhørende den såkaldte Hamborgkultur. Det lød ret usandsynligt. De nærmeste pladser af denne art ligger 400 km vestpå i omegnen af Hamborg, fra hvilken bykulturen har fået sit navn. Dertil kom, at Hamborgkulturen må henføres til en tid 1000 år før de hidtil ældste spor af menneskers tilstedeværelse i det polske lavland.
Alligevel iværksattes en undersøgelse. Det var slet ikke så enkelt. Dengang, da notitsen blev skrevet, lå der dyrkede marker på søens nordlige bred; i dag er der fyrreskov. Heldigvis forelå en skitse, hvor pladsen var markeret, men nogle snese meter kan man jo let regne galt. Terrænet var ret ufremkommeligt: Tæt skov og på selve skråningerne ned mod søen birkekrat og sivbevoksninger. En overfladeundersøgelse var udelukket. Man påbegyndte derfor en række mindre sonderinger, og efter nogen tids forløb kronedes anstrengelserne med held. Pladsen blev fundet.
(Fig. 1).
Udgave: Skalk 1974:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
