
Rane Jonsens borg
Det var Rane Jonsøn
Han hug i Borde og Balk;
Det veed Gud Fader i Himmerig,
Han vaarde sin Herre som en Skalk.
Af Georg Kunwald
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Har De, min læser, nylig haft fødselsdag, holdt bryllup, forretningsjubilæum eller lignende, så er De måske blevet begavet med et askebæger, udskåret i moseeg fra Rane Jonsens borg. – Ikke eet ord mere om de askebægre, som jeg kun kender fra en avisnotits, derimod lidt om det sted, hvorfra materialet til dem stammer.
I Store-Ring sogn, omtrent 17 km vest for Århus, ligger proprietærgården Gammelgård. Gården tilhørte – vistnok i 1400-tallet – Øm Kloster; den kom senere ind under Skanderborg Slot og udlagdes som ryttergods. Blandt ejerne i ny tid nævnes storkøbmanden i Århus, Hans Broge, der købte gården i 1877.
Syd for Gammelgård og hørende ind under gården breder sig et udstrakt engdrag – Gammelgårds Sø — hvis navn røber stedets tidligere beskaffenhed. Udtørringen blev påbegyndt for hundrede år siden, men gang på gang forvandledes engen atter til sø, og afvandingsarbejderne er blevet fortsat til seneste tid. Sydvest for Gammelgård, omtrent midt mellem engens nord- og sydbred, hæver engfladen sig ganske jævnt i en let højning, det svage spor af den fordums borg, Sandgrav. Endnu i mands minde havde voldstedet – Sandgravvold – mere stejle sider; det rejste sig over den tørlagte søbund som en rund borgbanke. Omkring 1880 begyndte man at køre fyld herfra til engforbedring. (Fig. 1)
Udgave: Skalk 1958:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
