
Rå og ny i troen
»Derefter hændte det sig, at en kong Harald, som herskede over en del af Danmark, af andre konger i samme land blev forfulgt med had og fjendskab og uddrevet af sit rige. Han søgte den berømmelige kejser Ludvig – og bad ham hjælpe sig, at han kunne få sit rige igen. Kejseren beholdt ham hos sig og manede ham både selv og ved andre til at antage kristendommen -. Endelig fik han ham ved Guds nådige hjælp omvendt til troen. Han blev døbt, kejseren selv stod fadder ved hans dåb og antog ham til søn«.
Af Redaktionen

Sådan fortælles der i »Ansgars levned«, et mindeskrift forfattet kort efter den store forkynders salige bortgang i året 865. Den omtalte Harald (Klak) var et af de kongsemner, som stod parat med krav på den danske trone, da arven efter den mægtige Godfred skulle løftes. Som vi har hørt, måtte han søge hjælp hos arvefjenden, den frankiske kejser, og opholdet hos ham (i Ingelheim) førte til omvendelse og dåb. Om styrken af Haralds tro kan man kun gisne.
(Fig. 1).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 1974:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Danerne og Ravenna

Træk !

Den glemte ouverture

I Dilmun tier ravnen

