Portræt af en oldtidsby

I en optegnelse om et kirkemøde i Ingelheim ved Mainz år 948 omtales blandt andre prominente deltagere en vis Reginbrand, »Århus’ kirkes bisp« – og det er byen mere end manden, der interesserer, for det er første gang, dens navn nævnes. Dette »Århus« dukker op et par gange i det følgende halve århundrede, vi får bekræftet byens eksistens, men stort andet fortæller kilderne ikke. Intet om, hvornår og hvordan byen er opstået, eller hvordan den så ud i de første leveår. Her er det, arkæologien kommer til nytte.

Som næsten alle gamle byer hviler Århus på en umådelig dynge af eget affald – en mødding, men således indkapslet i den moderne bebyggelse, at den helt har mistet sin karakter af højning. At komme ned til bunden af dette møgbjerg, hvor vikingelaget ligger, er forbundet med store vanskeligheder, og da den ældste by naturligvis har været ubetydelig i sammenligning med den nuværende, var det ikke så lige en sag at afgøre, hvor man skulle søge. Selve bynavnet, hvis oprindelige form er Aros (åmunding), gav vel et fingerpeg, men alle kvartererne omkring Århus-åens nedreløb er af betydelig ælde. Det oprindelige landskab er, som ovenfor antydet, nu kvalt af bebyggelsen, men ved indgående terrænstudier støttet af gamle kort har man kunnet danne sig et, formentlig nogenlunde pålideligt, billede af, hvordan egnen så ud før byens tid. Inden for det område, hvor den ældste by kunne tænkes at have ligget, var der to egnede bebyggelsesflader. Helt ude ved havet, indkilet mellem å og kyst, lå et sandet næs, hævet et par meter over havfladen og med stejle brinker mod vandet; skønt lavt i forhold til nu rejste det sig højt og tørt over – til den ene side stranden, til den anden side et sumpet bagland. I dette bagland, hvis sydgrænse dannedes af åen, lå, adskilt fra strandbakken, en noget mindre og lavere højning, nærmest en holm. Det kvarter af nutidens Århus, som repræsenterer holmen, har udmærket sig arkæologisk ved et påfaldende stort antal runestensfund, og her ligger Frue kirke, en bygning af høj alder, oprindelig byens domkirke. Men på strandbakken, der forhen har været befæstet (det fremgår bl.a. af gadenavnene »Volden« og »Graven«), ligger den nuværende domkirke, som vides bygget på tomten af en ældre trækirke. Ingen af de to højninger kunne altså på forhånd afvises som muligt hjemsted for den ældste by. (Fig. 1).