Porfyrerne i Absalons borg

Det vakte stor opmærksomhed i presse, TV og radio, da professor Otto Norn i 1966 kunne meddele, at en antik kejserskulptur i et ukendt åremål havde henligget upåagtet i ruinmuseet under Christiansborg. Tusinder af besøgende ved de overbyggede rester af Absalons borg havde mellem år og dag passeret den store stenblok, men kun enkelte var standset op for at betragte den, og ingen havde foretaget sig noget med henblik på en nøjere undersøgelse. Nu – endelig – var den altså kommet i søgelyset, og samtidig afsløredes det, at flere store søjlebrudstykker af samme materiale fandtes i den dunkle kælder.

Af Robert Egevang

Billede

Den hårde, rødbrune stenart med hvide feldspatkrystaller var geologerne ikke længe om at bestemme til at være ægyptisk porfyr fra Assuan-området. Skulpturen, der umiddelbart påkaldte sig størst interesse, var en torso – hoved og lemmer manglede, men kroppen var bevaret, og over dens ryg og bryst var hugget en foldet kappe, holdt sammen med et spænde eller en medallion ved højre skulder. Alderen blev af sagkyndige ansat til ca 400 efter Kristus, senantik tid. Tilblivelsesstedet kunne være et af Italiens kulturcentre eller Byzans.

Den kunsthistoriske side af sagen skal imidlertid ikke behandles i denne artikel, men derimod det ikke uvæsentlige – og bestemt ikke mindre interessante – spørgsmål, hvorledes og hvornår disse porfyrstykker er havnet i selveste Absalons borg. Straks efter genopdagelsen blev den mulighed antydet, at stenene kunne være ført hertil allerede på Absalons tid for at blive benyttet i hans borgbyggeri ved »Havn«. Det stod dog klart, at denne teori ville blive meget svær at bevise, og der faldt atter ro over sagen.

Det blev museumsinspektør Povl Eller, Frederiksborg, som nogen tid senere ved et tilfælde fandt nøglen til sagens opklaring i skikkelse af en notits i Christiansborg Slotsforvaltnings arkiv, men sporet blev i første omgang ikke forfulgt, og sagen ikke kendt i videre kredse. I oktober nu i år tog undertegnede – på Nationalmuseets foranledning – spørgsmålet om porfyrernes oprindelse op til undersøgelse. Det er resultatet af denne, der skal fremlægges i det følgende. (Fig. 1)

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 1969:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.