Plovoffer
Intet andet land i verden ejer en så rig samling af oldtidsplove som Danmark. Og stadig dukker der nye frem fra mosernes tørvelag, den sidste i denne sommer i Hendriks mose ved Mønsted i Midtjylland. Nogen Plov i ordets egentlige betydning er det dog ikke, da denne betegnelse kun bruges om redskaber, der under arbejdet vender jorden; men det er plovens forgænger, arden. Dens funktion har ikke været plovens, men den har været brugt efter såningen til at "erje" sædekornet i jorden. Ligesom Døstruparden er det nye fund sandsynligvis fra bronzealder.
Af P.V. Glob
Når så mange fund af arder kendes fra Danmark, skyldes det utvivlsomt, at der til disse har været knyttet særlige forestillinger af religiøs art. På bronzealderens helleristninger, både i Sverige, Frankrig og Italien, kommer dette tydeligt frem, idet man der ser arden i brug, oksetrukken og ført af falliske mænd med en majgren i hånden. Forårets første pløjning har været hellig, og efter denne har man nedlagt redskabet i moserne, hvorfra så mange af oldtidens rigeste offerfund stammer. Til hvem den er nedlagt, ved man ikke, men det er sandsynligt, at det er til den store frugtbarhedsgudinde "Moder Jord", der netop i bronzealderens slutning var den førende guddom. Det er hende, den romerske forfatter Tacitus kalder Nerthus og skildrer som den kørende gudinde, i vogn forspændt med okser, der med foråret bringer lykke og frugtbarhed til Nordens Folk. (Fig. 1)
Fig. 1. Mønstedarden er af naturvokset eg og består af en ås, gennem hvis fod det krumme styr og skær i eet stykke er ført. Som forskær er her yderligere anbragt en tynd stok, hvormed redskabets dybdevirkning kunne reguleres. Tegning ved E. Kjersgård.
