
Plovoffer
Intet andet land i verden ejer en så rig samling af oldtidsplove som Danmark. Og stadig dukker der nye frem fra mosernes tørvelag, den sidste i denne sommer i Hendriks mose ved Mønsted i Midtjylland. Nogen Plov i ordets egentlige betydning er det dog ikke, da denne betegnelse kun bruges om redskaber, der under arbejdet vender jorden; men det er plovens forgænger, arden. Dens funktion har ikke været plovens, men den har været brugt efter såningen til at “erje” sædekornet i jorden. Ligesom Døstruparden er det nye fund sandsynligvis fra bronzealder.
Af P.V. Glob

Når så mange fund af arder kendes fra Danmark, skyldes det utvivlsomt, at der til disse har været knyttet særlige forestillinger af religiøs art. På bronzealderens helleristninger, både i Sverige, Frankrig og Italien, kommer dette tydeligt frem, idet man der ser arden i brug, oksetrukken og ført af falliske mænd med en majgren i hånden. Forårets første pløjning har været hellig, og efter denne har man nedlagt redskabet i moserne, hvorfra så mange af oldtidens rigeste offerfund stammer. Til hvem den er nedlagt, ved man ikke, men det er sandsynligt, at det er til den store frugtbarhedsgudinde “Moder Jord”, der netop i bronzealderens slutning var den førende guddom. Det er hende, den romerske forfatter Tacitus kalder Nerthus og skildrer som den kørende gudinde, i vogn forspændt med okser, der med foråret bringer lykke og frugtbarhed til Nordens Folk. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Yngre bronzealder (1100 til 501)
Udgave: Skalk 1957:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Skuldelev skibene i perspektiv

Flodfund

Sveagris

Den højes tale

