
Peymanns rende
For nogle måneder siden blev Københavns Bymuseum kaldt til en byggeplads på Kommunehospitalets grund, hvor man var i færd med at grave ud til en nybygning. Meldingen lød lovende: Man var stødt på en hemmelig gang. Oven i købet mundingen af den! Hvad museets folk ved ankomsten til åstedet fik at se, var virkelig uden al tvivl begyndelsen til en stenbygget gang, med retning lige ind i udgravningens lodrette jordvæg. At betræde den lod sig dog ikke uden videre gøre, for indgangen var muret til.
Af Jørgen Ahlefeldt-Laurvig

Hvad var dette? Gamle kort blev hentet frem og mysteriet hurtigt opklaret. Adskillige korttegnere helt tilbage fra 1600-tallet har på dette sted markeret en kanal mellem Sortedamssøen og byens voldgrav. Studier i litteraturen uddybede bekendtskabet. Kanalen er anlagt af Kristian den 4. Den stenbyggede del, som nu er genopdaget, er af noget yngre dato og kaldes Peymanns rende efter en af sine bygmestre. Lad os se nærmere på den. Dog, før vi bryder muren ned og begiver os ind i tunnelen, vil en kort oversigt over den københavnske vandforsynings historie være på sin plads.
København blev som bekendt grundlagt 1167 af biskop Absalon. At han placerede sin by med omtanke, kan ikke bestrides, men een fejl havde beliggenheden: det store livgivende vandløb, som så mange andre byer har hentet grokraft af, manglede her; til erstatning forefandtes en ussel bæk gennem et mosedrag, der hvor nu »Søerne« ligger. De bække og småsøer, som fandtes i byens bagland, var ikke umiddelbart tilgængelige for den tørstende by, men da de senere fik stor betydning, er der grund til at se nærmere på dem. De falder i to grupper: mod nord en samling søer (Lersøen, Gentofte sø, Søborg sø) med fælles afløb til Øresund gennem Rosbækken – og mod vest to åer (Kags å og Harrestrup å), ligeledes med fælles afløb, men sydpå til Kalvebod strand.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1968:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Gamle forsteninger

Der gaar dans

Gådefulde ringgrøfter

Ravrig overgrav

