På det tørre

Ligesom de første undersøgelser ved Skuldelev i årene 1957-59, der udførtes ved hjælp af frømænd, frembød ganske særlige udgravningstekniske problemer, vil også den kommende sommers undersøgelser stille os overfor problemer, som mangelen på erfaring gør det vanskeligt – ja pa mange punkter vel umuligt – at tage stilling til i forvejen.

Ved at sætte spunsvæg omkring vragene vil man opnå at kunne udgrave dem i tør stand. Dog ikke helt tør. Vi kan ikke den 2. juli pumpe alt vandet bort inden for spunsvæggen. Det må erindres, at skibene ikke ligger frit på fjordens bund, men fremtræder som en stor stenhob, i hvilken vragene gemmer sig. Hvis vandet blev fjernet på een gang, var der fare for, at skibenes trædele tørrede ud, og dette ville umuliggøre en konservering af vragene. For det andet ville vragenes stenlast ved vandets fjernelse i overensstemmelse med Archimedes’ kendte lov komme til at veje 50-60% mere end før, og et ødelæggende tryk på vragene kunne blive følgen.

I første omgang vil vi derfor nøjes med at sænke vandspejlet til spærringens overkant og fjerne stenene, efterhånden som de dukker frem i overfladen. Stenene føres ikke bort fra stedet, men vil blive lagt som banket langs spunsvæggens inderside for at styrke denne. I takt med stenenes fjernelse sænkes vandspejlet, og sand og slam skylles bort ved spuling. I det hele taget venter vi at skulle bruge spuleslangen mere end skovle og skeer. Og når hertil kommer, at de fremgravede vragdele indtil optagelsen bestandigt må holdes våde ved oversprøjtning, vil man forstå, at tør bliver udgravningen bestemt ikke. Foregik de tidligere udgravninger i frømandsudstyr, bliver udstyret denne gang sydvest, regnfrakke og gummistøvler.

Det første vrag, der vil vise sig i vandspejlet, er vrag VI, der ligger på ganske ringe dybde. På trods heraf er det – i hvert fald over en del af sin længde – bevaret fra ræling til ræling, og det vil på et tidligt tidspunkt af udgravningen give de besøgende en forsmag på, hvad undersøgelsen vil bringe for dagen. Vi tør ikke habe, at der vil være så betydelige rester af vragene IV, II og I, der – i den nævnte orden – bliver de næste i rækken. Vrag V ventes derimod at give noget mere; dette skib er væltet på bunden, og der er grund til at tro, at den ene skibsside er bevaret i sin helhed. (Fig. 2, fig. 3)