Opklaring?

Så meget – og næppe mere – lader sig med sikkerhed presse ud af de samtidige kilder til det sidste og mest gådefulde kongedrab i Danmark, og det er endda meget i sammenligning med, hvad der kan oplyses om de følgende måneder. At landet har stået på den anden ende med rygtesmederi, hviskekampagner og politiske intriger, får man lige en anelse om. Af den tyske minnesanger Rumelants opfordring til de »tro danske« om at angive morderne forstår man, at deres identitet var ukendt. Af nogle få dokumenter kan det ses, at der i vinterens løb skete opsigtsvækkende udskiftninger af ledende mænd i regeringen.

Hertug Valdemar af Sønderjylland, der nogle måneder før havde været i dybeste unåde, blev formynder for den tolvårige Erik Menved. Drosten Uffe Nielsen afgik fra sit høje embede og blev afløst af Peder Nielsen Hoseøl, der tidligere havde været Erik Klippings drost, men havde været ude i den kolde sne et par år. Som marsk blev Stig Andersen afløst af Lars Tygesen.

Efter et halvt års forløb – i pinsen 1287 – gik tæppet endelig op for en fuldt oplyst scene. Et danehof i Nyborg – under ledelse af den lille Erik Menved, hans moder enkedronning Agnes, dennes broder markgreve Otto af Brandenburg, som gav gæstespil i Danmark, drosten Peder Hoseøl og hertug Valdemar af Sønderjylland – fældede en dom. Som skyldige udpegede man grev Jakob af Nørrehalland – en slægtning af kongehuset, der kort før havde generhvervet sin fædrene arv, den forhenværende marsk Stig Andersen, den kongelige lensmand på Fyn Peder Jakobsen, Niels Knudsen – en af hertug Valdemars riddere, Peder Porse og Niels Hallandsfar, som også var riddere, kammermesteren Rane Jonsen og de to væbnere Åge Kakke og Arvid Bendtsen.

Om disse menneskers personlige forhold ved man kun lidt. De fleste af dem sagdes at være i familie med hinanden, men vi ved ikke hvordan. De sparsomme dokumenter røber dog, at grev Jakob, Stig Andersen, Niels Knudsen og Peder Jakobsen udgjorde en ret sluttet kreds, og at de i tiden før drabet havde nær kontakt med kongen (fig. 1). Rane Jonsens tilknytning til kong Erik fremgår af hans tilstedeværelse i laden den aften.