Opklaret

Pigen på billedet er en tibetansk flygtning fotograferet i 1963 af pressefotograf Leif Nielsen, Ålborg, under et besøg i staten Nepal ved Indiens nordgrænse. Se godt på billedet og, når De har set Dem mæt på den unge dame, læg så også mærke til det, hun har i hænderne. (Fig. 1)

Af Oscar Marseen

Billede

Fig. 1. Ingen billedtekst

Maleren Carlo Wognsen så billedet og dannede sig en teori, som han forelagde på museet i Ålborg. Han var kommet til at tænke på den genstand, som er afbildet ovenfor, og som tidligere har været præsenteret her i bladet. Den lille terning, der er tre centimeter på hver led, er af brændt ler; den er fundet i Nøvling sogn ved Ålborg i en kvindegrav, hvis alder må anslås til ca 300 efter Kristi fødsel. Terningen, som er uden sidestykke her i landet, lå sammen med en rund »spindesten«, ligeledes af brændt ler, og naboskabet med denne velkendte redskabsform vakte hos finderen formodningen om, at også den nye genstand måske kunne have noget med garn at gøre. En garnvinde? Som sådan kunne terningen nok fungere, hvis der blev stukket træpinde i sidernes huller. Forslaget, der blev fremsat i den omtalte artikel i Skalk (1963, nr 4), måtte naturligvis tages med alle mulige forbehold. Nu viser billedet af tibetanerpigen, at ideen måske ikke var så dårlig endda. (Fig. 2)

Billede

Fig. 2. Ingen billedtekst

Redskabet, som pigen står med, er en håndten, som tillige er garnvinde. I ærmet har hun uldtotten, råmaterialet, som mellem hendes hænder bliver til garn. Med fingrene sætter hun tenpinden i snurrende bevægelse og snor på den måde ulden til tråd. Når spindingen har stået på et stykke tid, og tråden har fået længde, vikles den op omkring tenvægten, der er forsynet med pinde, som stritter ud i alle retninger.

Terningen fra Nøvling kan være en tenvægt hørende til en håndten af lignende konstruktion som den tibetanske. I modsætning til den almindelige, lette håndten synes terningtenen velegnet til spinding af tyk tråd; det kan være grunden til, at begge typer er repræsenteret i Nøvlinggraven. Nogen forbindelse mellem kvinden fra Nøvling og pigen fra Tibet kan naturligvis ikke påvises og har næppe heller været. Det er før set, at den samme gode ide har kunnet opstå uafhængigt på vidt forskellige steder af kloden.