
Om historien under myternes tyranni
Oldhistorien vrimler med beretninger om folkeslag, som bryder op fra deres bosteder og begiver sig til nye egne, måske tusinder af kilometer fra hjemstavnen; men overleveringerne er udetaljerede og knappe, og skeptisk indstillede læsere kan komme i tvivl: Er det muligt? Kan det overhovedet lade sig gøre? Er vor opfattelse af disse folkevandringer præget af ønsketænkning? En læser (»en gammel lægmand« kalder han sig selv) er henfaldet til denne undren og har givet den udtryk i en artikel, der former sig som et opgør med vore nationale myter. Dem har forfatteren ikke meget til overs for.
Af Georg Moltved

Det var den gamle græske filosof Demokritos, der satte så stor pris på at erkende, at han engang udtrykte det sådan: »Den glæde jeg har ved at erkende en årsagssammenhæng i naturens verden, vil jeg ikke bytte bort for al Persiens rigdom«. I vore dage har vel al sand videnskab noget af denne glæde, og den arbejder fortrøstningsfuldt på at indpode også os andre lidt af det samme, så vi ikke bare bliver stående med en måbende undren over det fremlagte resultat. Men vi må begynde med at undre os og være nysgerrige, det er nu menigmands primitive måde at arbejde med på.
Når jeg her skal fremdrage et par dunkle punkter i den almindelige opfattelse af arkæologi og historie, er det udtryk for en gammel lægmands undren, forbunden med en vis interesse for sagen fremkaldt ved lejlighedsvis og spredt læsning, men uden baggrund i en omfattende faglig viden. Lad mig springe ind i det.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)
Udgave: Skalk 1968:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Brummeren

Damer til hest

Barnet i grøften

Ofret og ædt

