
Om alterbrødets misbrug
Borgmester Claus Bagger i Køge skænkede i 1613 en ny døbefont til Sct. Nikolai. Den bærer en lang indskrift til ære for Christian 4. Men ikke et ord om, hvorfor den gamle døbefont blev afskaffet og kasseret. Det gamle fodstykke står endnu i østenden af søndre sideskib, de sørgelige rester af kummen kan ses på Køge Museum: et bundskår af en oprindelig smuk romansk font af gotlandsk kalksten. Den åbenbart med forsæt sønderslagne kumme var længe forsvundet. Så dukkede den i 1899 op af jorden ved en udgravning og tjente i nogen tid som dekorativ blomsterkumme i en Køge-have. Men nu er den altså et museumsstykke. Med historie:
Af Anders Bæksted

I 1612 var der efter gældende lov og praksis ikke andet at gøre end at brænde Kirsten Lauridsdatter levende på torvet i Køge. Flere andre af hendes slags led samme død ved samme lejlighed, dømte for trolddom. Men hendes forbrydelse var af en særlig modbydelig og oprørende karakter, skønt hun ikke som de andre hekse havde til hensigt at skade sin næste med den, »thend slemme, vhørlige gierning, som bleff giortt her i fundten«, som den kaldes i tidens sprog. Men et par kællinger, tåbelige som hun selv, og betydelig mere ondskabsfulde, havde bildt hende ind, at den kunne kurere hende for hendes benskade. Og altså humpede hun til kirken og lod sig af sine medsøstre hjælpe op på en skammel – thi fonten var høj og hun selv vanfør – og forrettede sin nødtørft i kummen (fig. 1).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 1962:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





