Om alterbrødets misbrug

I 1612 var der efter gældende lov og praksis ikke andet at gøre end at brænde Kirsten Lauridsdatter levende på torvet i Køge. Flere andre af hendes slags led samme død ved samme lejlighed, dømte for trolddom. Men hendes forbrydelse var af en særlig modbydelig og oprørende karakter, skønt hun ikke som de andre hekse havde til hensigt at skade sin næste med den, »thend slemme, vhørlige gierning, som bleff giortt her i fundten«, som den kaldes i tidens sprog. Men et par kællinger, tåbelige som hun selv, og betydelig mere ondskabsfulde, havde bildt hende ind, at den kunne kurere hende for hendes benskade. Og altså humpede hun til kirken og lod sig af sine medsøstre hjælpe op på en skammel – thi fonten var høj og hun selv vanfør – og forrettede sin nødtørft i kummen (fig. 1).