Oldtidshelligdom

Det siges, at et afsnit af "Nøddebo Præstegård" blev skrevet i en båd på Nilen. Undertegnede sidder på den lille ø Failaka i Den persiske Bugt og prøver - under presset af en ubønhørlig redaktørs luftbårne påmindelser - at forme sætningerne i den letsindigt lovede artikel om et himmerlandsk oldtidsfund. Bort palmer, ørkensand og blågrønt hav. Væk kulier i spraglede gevandter. I jorden med Alexander den Stores templer. Og kom så Himmerland med pløjede marker og rolige ganske arbejdsfolk. Det var sidste efterår i Ferslev syd for Ålborg at den store gevinst faldt.

Af Oscar Marseen

Meldingen kom til Aalborg historiske Museum fra arbejdsmand Jørgen Jensen, der i sin have var stødt på et stenlag. Mellem stenene lå der trækul og skår fra jættestuetid. Et nedbrændt hus fra yngre stenalder? - I den følgende måned blev haven ryddet for blomster, buske, træer og muld - tak Jørgen Jensen - men så lå også resterne af det brændte hus helt afdækket, penslet frem stump for stump og næsten lige så godt bevaret som den aften for godt 4000 år siden, da røgen endnu hvirvlede over brandtomten. Guderne må have skærmet det til os, for kun et 20 cm tykt muldlag dækkede det (fig. 1).

Billede

Fig. 1.Skitseplan af huset. Velformet er det ikke; den skæve, uregelmæssige bagvæg må falde en nutidsarkitekt slemt for brystet. Forkullet stub af stolpe. Hul efter stolpe eller planke. Lerkar.

At udgrave et oldtidsanlæg er i reglen ensbetydende med at destruere det. Det er nu, mens arbejdet står på, at iagttagelserne skal gøres og ny viden høstes; siden er det for sent. Man kan blive helt ydmyg og beklemt, når man står over for et fund som dette med ansvaret på skuldrene. Først da arbejdet var heldigt gennemført, lettede trykket (fig. 2.)

Billede

Fig. 2. Hustomten set fra vest på et tidligt stadium af undersøgelsen. Mellem stenene ligger planker fra den indstyrtede væg.


Stedet er ikke til detailler. Lad os nøjes med at fastslå nogle fakta, som forelå ved undersøgelsens afslutning.

Huset har været åbent i den ene ende. Sidevæggene bestod af svære planker, som var stillet lodret, kant mod kant, i stavkonstruktion. En moderne nedgravning havde desværre gjort indhug i nordvæggen; men sydvæggen var fint bevaret. Plankerne var klinet og pakket med ler og håndstore sten i mellemrummene og på indersiden. Bagvæggen i huset var helt anderledes. Den var bygget i bulkonstruktion, en teknik, som vi skal helt frem til oldtidens slutningsafsnit for at finde magen til. Tre stolper (suler) har båret taget, som har været tækket med birkebark holdt på plads af græstørv og sten. Et stenomsat ildsted opfyldte den ene side af huset. Ildstedet var ikke mindre end fire meter i længden - en "langild" ville en senere tids sagaskrivere have kaldt det. Mellem ildstedet og væggen, der var indstyrtet, stod 28 skønt ornamenterede lerkar og på selve ildstedet 7 kar.

At ovennævnte iagttagelser kunne gøres skyldes jo, at trækul er praktisk talt uforgængeligt. De forkullede planker lå der, barken fra taget ligeledes. Bulvæggens lodrette stolper med kileformede spalter (not) i siderne var bevaret så godt, at det nederste af en af dem kunne konserveres på stedet og hjembringes til museet. - Arkitekt Poul Brøgger, der opmålte fundet, har i hosstående lille tegneserie vist husets sandsynlige tværkonstruktion og sammenstyrtningsprocessen under branden.

Dette er ikke et almindeligt beboelseshus. Det må være et kulthus, en helligdom hvor religiøse handlinger har fundet sted. Arkæologer bør holde sig til kolde kendsgerninger og undgå fantasteri; der må derfor kræves gode grunde, før en påstand som ovenstående slynges ud med så beskedent forbehold. Blandt de ting, man kan pege på, er ildstedets størrelse og det, at der hverken fandtes flintredskaber eller flintaffald, ting som aldrig savnes, hvor stenalderfolk har boet og arbejdet. På gulvet, som var den oprindelige gule undergrunds overflade, fandtes intet kulturlag (som man med et fint ord kalder det lag af snavs, som hober sig op, hvor godtfolk færdes). Karrene stod direkte på det rene gulv, skulder ved skulder, og udfyldte mellemrummet mellem langild og væg, så at ingen passage har været mulig. Sandsynligvis har der også stået lerkar på den anden side af langilden, thi i fylden i den moderne nedgravning fandtes mange skår, og et enkelt velbevaret lerkar stod klemt ind til en af bagvæggens stolper. Det hele udgravningsbillede er så vidt forskelligt fra det, som møder os i oldtidens beboelseshuse, at vi nødvendigvis må antage, at dette hus har tjent et særligt formål (fig. 3). Hvilket kan så diskuteres, men her kommer et andet fund os til hjælp, nemlig den hustomt som Poul Kjærum undersøgte i 1954 i Tustrup på Djursland (beskrevet Kuml 1955, omtalt Skalk 1957, nr. 3). Dette hus, der slående minder om Ferslevhuset, ligger midt mellem stenaldergrave, og det er meget svært at afvise den tanke, at det på en eller anden måde må have gjort tjeneste ved det religiøse ceremoniel der - dengang som nu - omgav død og begravelse. Blandt mange, mange undersøgte oldtidshuse fra alle landets egne er de to de eneste, som med rimelig sandsynlighed kan antages at være helligdomme. Tilsammen giver de os et kærkomment indblik i stenalderens religiøse liv, hvor offerkar og ild åbenbart har spillet en vigtig rolle. Også med henblik på jættestuetidens byggeskik supplerer fundene hinanden og fortæller vigtige ting. Og ligesom Tustruphuset har Ferslev- fundet givet en rig skat af lerkar. Her er mange forskellige former og en varieret ornamentik. Men karrenes samtidighed kan ikke betvivles. De blev jo låst ned i jorden på samme dag (fig. 4).

Billede

Fig. 3. Rekonstruktion med forbehold. Modellen udført af Sylvest Grantzau.

Billede

Fig. 4. 1: Planketag på åse båret af suler. 2: De spinkle tagplanker brænder først, knækker, da sten, bark og græstørv styrter ned over ildstedet. 3: taget styrter, presser vægstolperne ind indtil trykket bliver så stærkt, at de knækker. 4: Efter branden ligger krukkerne knust under tømmeret. Der på sine steder støtter på ildstedets randsten. Over vægplanker ligger dele af taget.

36 grader i skyggen. Kære læser, lad os skilles. - Men De skulle have set op mod fyrre smukt mønstrede lerkar, blomster i dansk pottemagerkunst, afdækket i det udgravede hus. Dog det kan nås endnu. Aalborg historiske Museum har i et nyindrettet lokale rekonstrueret halvdelen af huset i naturlig størrelse, med langild og en stor del af karrene stående som de blev fundet. - Kom og se dette fund, der ikke i omfang, men nok i alder og fornemhed kan måle sig med Alexanders Ikaros.