Nyt kapitel i dansk kirkehistorie

Her i Sydjylland er der i de sidste år undersøgt 14 kirker, to kapeller med en hellig kilde og en kirketomt fra tidlig middelalder, og resultaterne har flere steder været meget værdifulde og interessante.

Gulvlagene har vist sig at indeholde forbavsende mange mønter. I en almindelig sognekirke, hvor der ikke er kørt gulvlag ud, kan man regne med, at der kan findes ca 100-150 mønter. Det vistnok hidtil største antal er fundet i Vester Starup kirke, hvor der fremkom 221 mønter. De fleste mønter er selvfølgelig danske, men der er også mange nordtyske, navnlig fra Hansestæderne i det 14. årh. Enkelte er dog længere borte fra. I Starup blev der således fundet en mønt fra Skotland fra 1248 og et par "Regnepenge" fra Frankrig fra det 14. årh. Det er penge, små usle kobbermønter, som er tabt af de mennesker, der har ofret i kirken. Desværre finder man sjældent mønter fra tiden før 1200. Det kan muligvis skyldes, at mønterne først fra det tidspunkt er kommet i omløb i den brede befolkning.

Foruden mønter findes der mange andre ting i gulvlagenes knastørre sand. Der er små stykker af farvet glas fra de romanske vinduer, undertiden dekoreret med fine små ornamenter eller forsynet med indskrifter. Endvidere findes der ofte små smykker, ravperler, bogspænder, hoveder til kridtpiber og undertiden et signet, som den døde antagelig har fået med sig i graven for at ingen andre skulle misbruge det. Der findes også mange potteskår, men keramikken fra middelalderen er ret ukendt, typerne synes at skifte fra egn til egn, og derfor har disse potteskår foreløbig ikke stor værdi som dateringsmiddel.

Størst interesse knytter der sig til de spor af ældre træbygninger, som har vist sig under gulvlagene flere steder. Det hidtil bedste fund af denne art fremkom sidste sommer i Vorgod kirke ved Herning, hvor man for første gang fandt spor af alle fire sider i en træbygning, uden al tvivl en kirke, skønt den mangler kor (fig. 1), (fig. 2), (fig. 3) og (fig. 4). I en meget fast sort jordflade under den nuværende kirkes ældste gulv sås der tydelige linjer af de vægriller, hvori vægstolperne til bygningen havde været nedgravet. Kun det sydvestlige hjørne var helt forstyrret af grave. Enkelte steder fandtes der aftryk af vægstolper i rillen. I østvæggen ved det sydøstlige hjørne var det tydeligt, at vægrillen manglede. Her kan der muligvis have været en indgang. Materialet fra fundet er endnu ikke bearbejdet af Nationalmuseet, men det giver næppe holdepunkter for en datering af træbygningen, udover at den er ældre end den nuværende granitkirke, der er fra Valdemar Sejrs tid.

Det er antagelig en af missionstidens kirker fra tiden omkring år 1000, det tidspunkt man må formode, at kristendommen er kommet til denne afsides liggende jydske hedeegns "hedninger". Bygningen måler ca 4,2x6,6 m indvendig. Spor af lignende bygninger er tidligere fundet i bl.a. Brørup, Snoldelev og Hørdum.

Det er dog ikke bare rektangulære bygninger, der findes spor af. I Kalvslund fremkom der under et frådstenslag under det ældste gulvlag i den nuværende kirke seks stolpehuller. De stod i en bue ud for skibets nordvæg. Om det har været en del af en cirkel af stolpehuller kan ikke afgøres, da eventuelle andre stolpehuller vil være ødelagt af fundamenterne i den nuværende kirke.

En anden form af mere velbevaret karakter fandtes i sommeren 1957 under Vester Starup kirke. Her var der ni store stolpehuller ca 45 cm i diameter og ca 1 m dybe. De otte af dem dannede et kvadrat med side på 3 m. I flere af dem var der endnu formuldet træ fra de stolper, der havde stået der. I kvadratets sydside er det midterste hul forskudt lidt hen imod det sydøstre hjørne, hvilket kan tyde på, at der her har været en indgang. Stolpehuller af et lignende format er kun fundet under koret i Viv kirke ved Kolding. Der sås ingen spor af gulvflade og ingen spor af en forbindelse mellem stolperne indbyrdes. Hvilket formål disse stolper kan have tjent er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget afgørende om. Fundmaterialet er under bearbejdelse på Nationalmuseet.

Anlægget i Starup er af ganske usædvanlig form. Det ligner ikke nogen af de trækirker, man hidtil har afdækket (fig. 5). Hvis det har været en klokkestabel, så måtte man vente, at stolperne havde haft en hældning mod midten, men hullernes sider er lodrette. Hvis det har været et kapel, måtte man forvente, at der havde været en dør i midten af vestsiden, men en sådan kan ikke have været der på grund af den svære midterstolpe. Anlægget kan minde noget om dødehuset fra landsbyen Farre ved Give (se KUML 1951. Knud Thorvildsen). Men i dødehuset stod en urne nedgravet i midten af firkanten, som også er noget større end den i Starup.

I hjørnet af kirkegården ved Starup kirke har der været en hellig kilde. Stedet er kendt og fredet, men endnu ikke undersøgt. Har der været kultbygninger under vore sognekirker? Det er det store og spændende spørgsmål, som stolpehullerne i Starup rejser. Trods den almindelige opfattelse af, at det er tilfældet, er der ikke nogen litterære vidnesbyrd om det. Vi ved kun, at Harald Klak væltede de hedenske altre omkring Hedeby i Ansgars tid; der står ikke noget om, at disse altre stod i bygninger. Gudehov er et norsk, islandsk og svensk fænomen og ikke bevidnet på dansk grund, selv om historikere som Helweg, A. D. Jørgensen, Arup og Oscar Andersen går ind for det på grundlag af de islandske sagaers beretninger. Arkæologien alene kan vise, om det er rigtigt. Derfor må enhver fremtidig kirkeundersøgelse imødeses
med spænding (fig. 6), (fig. 7).