Nyt kapitel i dansk kirkehistorie

Her i Sydjylland er der i de sidste år undersøgt 14 kirker, to kapeller med en hellig kilde og en kirketomt fra tidlig middelalder, og resultaterne har flere steder været meget værdifulde og interessante.

Gulvlagene har vist sig at indeholde forbavsende mange mønter. I en almindelig sognekirke, hvor der ikke er kørt gulvlag ud, kan man regne med, at der kan findes ca 100-150 mønter. Det vistnok hidtil største antal er fundet i Vester Starup kirke, hvor der fremkom 221 mønter. De fleste mønter er selvfølgelig danske, men der er også mange nordtyske, navnlig fra Hansestæderne i det 14. årh. Enkelte er dog længere borte fra. I Starup blev der således fundet en mønt fra Skotland fra 1248 og et par “Regnepenge” fra Frankrig fra det 14. årh. Det er penge, små usle kobbermønter, som er tabt af de mennesker, der har ofret i kirken. Desværre finder man sjældent mønter fra tiden før 1200. Det kan muligvis skyldes, at mønterne først fra det tidspunkt er kommet i omløb i den brede befolkning.

Foruden mønter findes der mange andre ting i gulvlagenes knastørre sand. Der er små stykker af farvet glas fra de romanske vinduer, undertiden dekoreret med fine små ornamenter eller forsynet med indskrifter. Endvidere findes der ofte små smykker, ravperler, bogspænder, hoveder til kridtpiber og undertiden et signet, som den døde antagelig har fået med sig i graven for at ingen andre skulle misbruge det. Der findes også mange potteskår, men keramikken fra middelalderen er ret ukendt, typerne synes at skifte fra egn til egn, og derfor har disse potteskår foreløbig ikke stor værdi som dateringsmiddel.

Størst interesse knytter der sig til de spor af ældre træbygninger, som har vist sig under gulvlagene flere steder. Det hidtil bedste fund af denne art fremkom sidste sommer i Vorgod kirke ved Herning, hvor man for første gang fandt spor af alle fire sider i en træbygning, uden al tvivl en kirke, skønt den mangler kor (fig. 1), (fig. 2), (fig. 3) og (fig. 4). I en meget fast sort jordflade under den nuværende kirkes ældste gulv sås der tydelige linjer af de vægriller, hvori vægstolperne til bygningen havde været nedgravet. Kun det sydvestlige hjørne var helt forstyrret af grave. Enkelte steder fandtes der aftryk af vægstolper i rillen. I østvæggen ved det sydøstlige hjørne var det tydeligt, at vægrillen manglede. Her kan der muligvis have været en indgang. Materialet fra fundet er endnu ikke bearbejdet af Nationalmuseet, men det giver næppe holdepunkter for en datering af træbygningen, udover at den er ældre end den nuværende granitkirke, der er fra Valdemar Sejrs tid.