Møllesten til norden

Da Forhistorisk Museum i sommer foretog en mindre udgravning på Rodskov Strandgård ved bunden af Kalø vig, kunne vor værtinde, fru Lilly Jakobsen, forevise en mærkværdig sten, som hun havde fundet under en spadseretur langs stranden. Stenen var tydeligt nok bearbejdet og senere overbrudt; men det var nu mere stoffet end formen, der fik os til at opmåle og fotografere denne simple genstand.

Materialet var en vulkansk bjergart, basaltlava, af en type, som er ukendt i de skandinaviske landes undergrund, men som findes ved byen Mayen i Eifelområdet nær Rhinen. I en fjern geologisk fortid har en vulkan her spyet lava frem i dagslyset, hvor den stivnede til en porøs masse, som dannede et højdedrag i terrænet, og lige siden oldtiden har man brudt denne bjergart for at bearbejde den til møllesten – eller kværnsten. På grund af lavaens mange fine hulheder kunne en sådan møllesten bruges i det uendelige uden at blive glat og miste sin effektivitet.

Allerede omkring år 1000 før Kristus startede man på en industriel udnyttelse af Mayen-forekomsterne, og senere, da området blev indlemmet i romerriget, skete der et betydeligt opsving i produktionen, idet lavaen nu også anvendtes som bygningsmateriale. Da frankerne kom til magten, mistede denne bjergværksdrift en del af sin betydning; men den gik dog aldrig på noget tidspunkt helt i stå.

Den arkæologiske forskning har forlængst fastslået, at der i 6-700-årene og i den efterfølgende vikingetid eksisterede en handelsforbindelse mellem Vesteuropa og Skandinavien. Den store vikingestad Hedeby ved Slien må opfattes som et vigtigt punkt på denne rute, en transithavn, hvorfra de vesteuropæiske handelsvarer blev videresendt til Norden og Østersølandene. For pelsværk og slaver modtog folkene i de skandinaviske lande varer som smykker, glas og våben – altså sager af en ret luksusbetonet art. Som handelsvare betragtet hører Mayen-møllestenene til en grovere kategori, men ikke desmindre ser det ud til, at også de har været forhandlet ad denne rute i denne tid. (Fig. 2, fig. 3, fig. 4, fig. 5)