Moderne bekvemmeligheder

Tomten af augustinerklosteret ved Æbelholt, fem kilometer nordvest for Hillerød, var stedet for den ene af disse udgravninger, der gav værdifulde oplysninger om klosterets vandinstallation. Om denne havde vi allerede på forhånd en vis viden, dels gennem fund af blyrør fremkommet ved tidligere udgravninger, dels takket være skriftlige kilder. I et brev dateret 1175 anmoder abbed Vilhelm abbeden i Esrom om at måtte låne frater Stephanus, for at han kan hjælpe med at regulere en vandledning. Tre år senere beder Vilhelm i et brev til ærkebiskop Eskil i Lund om økonomisk bistand til indkøb af rør »gennem hvilke kilderne kan ledes ind i klosteret«.

Den vandledning, man sidste sommer fandt rester af, er af en ny og ukendt type. Den har været samlet af lerrør, som har en indvendig, cirkulær lysning på 6 cm, mens de udvendig er af kvadratisk tværsnit, 16 x 16 cm, med affasede kanter. Godstykkelsen på disse gulbrune, velbrændte rør er altså ret betydelig, og alene derfor må den vellykkede fremstilling betegnes som noget af en teglbrændings-teknisk bedrift. Dertil

kommer den komplicerede profil omkring samlingerne. Hvert rør har været forsynet med i den ene ende en muffe, i den anden ende en tilsvarende studs. Ved muffe-enden er kanternes affasning udeladt af hensyn til den større lysning. Studsen har ikke helt udfyldt muffen, men mellemrummet har kunnet udstøbes, formentlig med bly; det ses af, at der ved grunden af studsen findes en ophøjet kant med en tragtformet åbning, hvorigennem det flydende materiale har kunnet hældes. (Fig. 1, fig. 2)