Militær arkæologi

Dette fund var vel ikke af stor arkæologisk værdi; men det blev optakten til noget andet nok så spændende. Det kom nogen tid senere, nu i frost og sne, og turen gik ad samme vej, men længere, til landsbyen Skærbæk. I en skrænt ned mod Kolding fjord var man ved nedlægning af et elektrisk kabel stødt på forrustet jern. Man gættede på våben. Det var det, men dog ikke dem, der var faldet vore soldater fra før af hånden. Det fundne var syv geværløb, som lå nedgravet en halv meter dybt i jorden. I den lerede og forrustede tilstand ved optagelsen var det ingenlunde ligetil at bestemme andre kendetegn end længden, 107 til 112 cm, og tværmålet, ca. 20 mm, altså en betydelig kaliber. Det sidstnævnte i forbindelse med findestedet peger naturligt mod svenskekrigene. I tiden kort før 1600 var musketten med luntelås blevet indført i såvel den danske som den svenske hær. (Fig. 1). Som Finn Askgaard har påvist skulle de danske musketter i den tid, der her er tale om, være 14-lødige, hvilket vil sige, at de havde et tværmål på 18,3 mm, mens de svenske holdt ca. 20 mm. Til sammenligning kan nævnes, at endnu i 1848 brugte den danske hær håndskydevåben på 17,5 mm og preusserne på 18,6 mm i diameter. Det er først derefter, at man med bagladevåbnene er gået over til de mere langtrækkende våben med mindre kaliber.