Militær arkæologi
Et vejudvidelsesarbejde kaldte ved sommertid Koldinghusmuseets folk til de skønne bakker ved Gudsø mølle på den stærkt trafikerede vejstrækning mellem Kolding og Lillebæltsbroen. For at rette et vejsving ud havde man gravet af bakken og var da stødt på skeletrester - mørnede menneskeben i det afgravede grus. Visse tøjforekomster gav interesserede tilskuere håb om et nyt Egtvedpigefund. Det blev det nu ikke. Det var militært klæde samt lidt lædertøj, og de døde - for der var to - må antages at være soldater, faldet i kampene ved Gudsø 3. eller 7. maj 1849. Om det var danske eller tyske, lod sig ikke afgøre.
Af Sigvard Skov
Dette fund var vel ikke af stor arkæologisk værdi; men det blev optakten til noget andet nok så spændende. Det kom nogen tid senere, nu i frost og sne, og turen gik ad samme vej, men længere, til landsbyen Skærbæk. I en skrænt ned mod Kolding fjord var man ved nedlægning af et elektrisk kabel stødt på forrustet jern. Man gættede på våben. Det var det, men dog ikke dem, der var faldet vore soldater fra før af hånden. Det fundne var syv geværløb, som lå nedgravet en halv meter dybt i jorden. I den lerede og forrustede tilstand ved optagelsen var det ingenlunde ligetil at bestemme andre kendetegn end længden, 107 til 112 cm, og tværmålet, ca. 20 mm, altså en betydelig kaliber. Det sidstnævnte i forbindelse med findestedet peger naturligt mod svenskekrigene. I tiden kort før 1600 var musketten med luntelås blevet indført i såvel den danske som den svenske hær. (Fig. 1). Som Finn Askgaard har påvist skulle de danske musketter i den tid, der her er tale om, være 14-lødige, hvilket vil sige, at de havde et tværmål på 18,3 mm, mens de svenske holdt ca. 20 mm. Til sammenligning kan nævnes, at endnu i 1848 brugte den danske hær håndskydevåben på 17,5 mm og preusserne på 18,6 mm i diameter. Det er først derefter, at man med bagladevåbnene er gået over til de mere langtrækkende våben med mindre kaliber.
Fig. 1: Musket fra fundet i Skærbæk - som den oprindelig har været, og som den nu ser ud. Tegning: Sigvard Skov
Tidligt på sommeren 1657 erklærede Frederik d. 3. Sverige krig. Den svenske konge, Karl X Gustav, var optaget af krig i Polen; men den danske udfordring gav hans interesser en anden retning. I ilmarch drog han mod Danmark, og 18. juli stod han ved Holstens grænse. Med svenskerne i hælene trak den danske hær sig nordpå for sluttelig at forskanse sig i den nyanlagte fæstning Fredericia, som endnu på det tidspunkt bar navnet Frederiksodde. 24. august blev fæstningen indesluttet af svenskerne under general Wrangels ledelse, og i to måneder stod belejringen på. (Fig. 2). Svenskerne indrettede sig en befæstet lejr omkring Brendstrup kirke. Vagt- og udkiksposter placeredes efter behov foran den danske fæstning, således een ved Tavlov kirke og en anden på bankerne ved Skærbæk, som det fremgår af den svenske generalkvartermester Dahlberghs smukke kort i Pufendorffs bog om Karl Gustavs bedrifter. Det ma være våben fra en af disse poster, formentlig fra den sidstnævnte, som nu er dukket op.
Fig. 2: Dahlberghs kort over egnen ved Lillebælt og Kolding fjord. Kortet er vendt på hovedet (nord er nedad), så ved første øjekast kan det hele virke lidt forvirrende. En kraftig pil viser beliggenheden af den svenske lejr, mens to mindre pile markerer Tavlov og Skærbæk. Fundet er gjort ved krydset.
Indsat i cirklen: Musketer fra hollandsk flisebillede.
24. oktober faldt Frederiksodde, og i den strenge vinter, som fulgte, gennemførte Karl Gustav sit berømmelige tog over isen til Fyn og videre over Langeland og Lolland til Sjælland, hvor freden blev sluttet. Den blev ikke af lang varighed.
Intet billede i krigsmindesamlingerne på Koldinghus røber, hvordan tidens svenske soldater så ud, men i den rige samling af 1600-årenes hollandske fliser finder vi livagtige fremstillinger af musketterer i aktion. Nederlandene greb aktivt ind i krigen, og også billedmæssigt kan vi altså nyde godt af deres hjælp.
