Men de ligger i London

Skt. Pauls kirke i London er bygget på det højeste sted i byens cityområde, og trods de mange moderne kontorhøjhuse dominerer den, set mange steder fra, stadig byens horisont. Den nuværende bygning er opført efter Londons brand 1666, men har haft mindst to forgængere på stedet. Den første Skt. Pauls kirke blev bygget kort efter året 604, da Mellitus blev gjort til Londons første biskop af Augustin, Englands apostel. Udnævnelsen skete i forståelse med kong Æthelberht af Kent, som ifølge middelalderlig overlevering havde sin kongsgård nordøst for kirken, og som formentlig gav økonomisk støtte til byggeriet. Der er intet tilbage af denne ældste kirkebygning, som muligvis var kernen i den, der vides at være brændt ned år 1087, og der er i dag heller ingen spor af den store middelalderlige kirke, som fulgte efter den angelsaksiske.

Af bygningsrester fra det angelsaksiske London, som i 900- og 1000-årene var en af Europas mest blomstrende handelsbyer, er der i virkeligheden fundet meget lidt – det gælder såvel de almindelige boliger som de store købmandsgårde. (Fig. 1). Men af løsfund er der masser: keramik, smykker, våben – endog skulpturer. Meget af det er fundet ved byggeri og især ved kloakeringsarbejder gennem det sidste århundrede. Sandsynligvis er mange af de nuværende gadeforløb også fra romersk og angelsaksisk tid og giver således et glimt af det London, som var den største og rigeste by i Knud den Stores dansk-engelske rige, og hvis hovedkirke – dengang som nu – var Skt. Paul.