Mel

Ikke alle overpløjede høje er oldtidsminder – det var den lære, vi høstede. Så ved vi det, og så fik vi viden om en stubmølle, om hvilken der ellers ingen erindring haves. – Kun få er bevarede og ingen i brug mere. De er nu historie, men har været et vigtigt led i menneskets kamp for det daglige brød. Målt med historiens alen er både stubmøllen og dens afløser, den såkaldte hollandske vindmølle, kun døgnfluer, et kort intermezzo mellem stenaldermandens skubbekværn og nutidens valsemøller.

Fra det øjeblik, da mennesket var nået så vidt i sin udvikling, at det begyndte at tilberede sine fødemidler, blev spørgsmålet om knusning af frø og nødder aktuelt. Det lå da lige for at lægge dem på en flad sten og knuse dem med en anden sten. Her er grundprincippet i alt mølleri. Men der er lang, lang vej op til vor stubmølle. – Da mennesket bliver agerdyrker og dermed bofast, er det også på en sten, knusningen foregår. (Fig. 1) Stenen bliver nedslidt i en langagtig hulning og pigen – ja man må antage, at det er kvinderne, der har haft det trælse slid – opdager, at det er mere lønsomt at lade knusestenen glide frem og tilbage i hulningen. Skubbekværnen er opfundet, og igennem 5000 år sidder kvinder hele verden over med bøjet ryg og skubber – frem og tilbage, frem og tilbage. (Fig. 2)