Med sagkyndig bistand
Film, teater og turisme har i de senere år fattet en nærmest brændende kærlighed til fortiden (fig.1). Men fortidens vogtere, arkæologer og historikere har hidtil haft lidt ondt ved at føle den beærede lykke, som man vist venter af dem, for de kraftige omfavnelser kan til tider virke lidt generende. Det seneste eksempel herpå er en amerikansk film om Nordens vikingetid, som i sommer blev indspillet i Norge. Norske arkæologer skal have ytret utilfredshed med sceneriernes korrekthed, hvad der højligt forundrer filmens instruktør, som har fået kritikken forelagt af en dansk avis. Har selskabet måske ikke engageret hele seks nordiske videnskabsmænd til at overvåge netop den side af sagen? Men de herrer er godt nok ikke altid enige. Og så må filmfolkene vel have lov at vælge den løsning, der passer dem bedst. Pålidelige efterretninger tyder på, at filmens skabere har gjort meget flittig brug af denne ret.
Af Harald Andersen
Fig. 1. Foto Politiken.
Imidlertid skal filmen jo, som instruktøren også siger, ikke være nogen kulturfilm. Arkæologien skal her kun danne rammen om en - forhåbentlig god - røverhistorie, og der er ingen grund til at tage for tungt på tingene, selv om man nok kunne ønske, at filmens skaber ville have nøjedes med at lade fantasien spille, der hvor arkæologernes viden slipper op. Der havde været rigelig plads, og filmen havde derved fået en ekstra kvalitet, som havde gjort den til mere end det, den nu i bedste fald kan blive.
Herhjemme kender vi kun alt for godt til lignende foretagender, selvom disse måske ikke beskæftiger helt så mange statister eller koster slet så mange kroner pr. sekund som det amerikanske. Det vrimler med vikinger og stenalderfolk, teaterfortid af slemmeste slags - alt sammen fuldt videnskabeligt underbygget, om man tør tro arrangørerne. Jo, for heldigvis er det jo også her sådan, at de herrer videnskabsmænd ikke altid er enige - og så vælger man den mulighed, der passer en bedst, selv om den måske slet ikke har været på forslag.
Recepten er denne: man tager simpelthen, hvad man har brug for, fra alle oldtidens tidsafsnit samt middelalder og nyere tid og blander det til en oldtidsgrød. Hårede stenaldermænd trutter i bronzealderens lurer og svinger vikingesværdene. Skønne møer mangler sjældent. Sjov er det hele, smil og glade turistchefer. Ikke et ondt ord. - Men den rigtige fortid er nu alligevel sjovere.
Og hvorfor skal det absolut være vikinger? Hvorfor ikke indianere? Det ved man hvad er.
