Mangel på energi

Forgangne vinter oplevede vi en såkaldt energikrise, og i den anledning kan det måske være af interesse at fremdrage nogle træk fra en tid, der på dette område havde megen lighed med nutiden. Efter en længere periode med fred, økonomisk højkonjunktur, stærk expansion indenfor handel og industri og gode tider for landbruget, ramtes Danmark i begyndelsen af 1800-årene af en række udefra kommende ulykker, der fuldstændig vendte billedet. (Fig. 1).

Af Ib Varnild

I november 1806 udsendte kejser Napoleon dekretet om fastlandsspærringen, der skulle forhindre indførsel af engelske varer til Europa. Ved freden i Tilsit måtte Rusland i juli 1807 tiltræde denne afspærringspolitik. England svarede med en skærpet blokade af fastlandets havne, og for at sikre adgangen til Østersøen søgte man at alliere sig med det neutrale Danmark. Da dette ikke lykkedes, sejlede den engelske flåde i august ned i Øresund, et expeditionskorps på 30.000 mand blev landsat og efter fire dages beskydning med bomber og brandraketter måtte København den 7. september 1807 overgive sig, og englænderne drog bort, medbringende hele den danske flåde. I slutningen af oktober sluttede Danmark så forbund med Frankrig, og juleaftensdag 1807 kom forordningen om tilslutningen til fastlandsspærringen. Dermed begyndte en syvårig krigs- og kriseperiode, som medførte store ændringer i det danske samfund og sluttede med statsbankerot og splittelse af det dansk-norske rige, der havde bestået i over 400 år.

Udgave: Skalk 1974:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.