Magtfulde kvinder i bronzealderen

Bronzealderen i Norden strækker sig over en periode på ca. 1.200 år, fra omkring 1.700-500 f.Kr., og opdeles i ældre og yngre bronzealder. Overgangsperioden mellem disse (omkring 1.100 f.Kr.) kendetegnes af et større ideologisk skifte samt opbrud og genforhandling af vidtrækkende importnetværk i Europa. Disse store forandringer er alle synlige i den materielle kultur. Det ideologiske skifte er synligt ved dannelsen af den såkaldte Urnemarkskultur i Europa, med en radikalt ændret gravskik, hvor tidligere rigt udstyrede jordfæstegrave gradvis afløses af mere anonyme brandgrave i urner. Det betyder, at de værdifulde bronzegenstande nu ikke længere på samme måde optræder som gravgods, men at de i den yngre bronzealder i­stedet nedlægges som offerfund på særligt hellige steder i mark, kildevæld og moser. I et igangværende forskningsprojekt Forandring. Køn, ideologi og magt i en brydningstid ca. 1300 f.v.t. ved Vejlemuseerne og Moesgaard Museum undersøger vi dette skifte i magtens materielle udtryk, og hvordan vi skal forstå denne nye fremtrædende offerskik i yngre bronzealder.

Blandt offergenstandene synes der tillige at være en overvægt af genstande, der traditionelt tilskrives kvinder, eksempelvis smykkesager. Det er derfor også relevant at spørge: Hvem satte egentlig dagsordenen i bronzealderens samfund? Havde kvinder overhovedet noget at skulle have sagt? Og spillede kvinden en særlig rolle i bronzealderens offerskik?