Luksusimport

I den strøm af importvarer, som i de første århundreder af vor tidsregning tilflød folkene i Midt- og Nordeuropa fra det altdominerende romerske storrige, har sværdene spillet en ikke ringe rolle. Dette har man vidst allerede fra midten af 1800-årene, da man i Jyllands tørvemoser fandt sværd med stempelaftryk, der entydigt kunne identificeres som romerske.

Af K. Dabrowski, J. Kolendo

Billede

Antallet af sådanne sværdfund har med årene vokset sig forbavsende stort, og Polen tegner sig for en ikke ringe del. Som eksempel kan nævnes et 82 cm langt eksemplar fundet 1962 på en gravplads i Wesolki. Da rusten var fjernet opdagedes et stempel i størrelsen 13×3 mm med teksten ALLIVS PA. Det er navnet på den, som fremstillede sværdet – en håndværker af italisk herkomst. Sværdet fra Wesolki er dateret til begyndelsen af vor tidsregning og udgør det ældste fund af denne type udenfor Romerriget.

(Fig. 1).

Periode: Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)

Udgave: Skalk 1974:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.