Livet på Fyrkat

De fire borge har naturligt nok vakt megen diskussion – navnlig om borghusenes udseende har bølgerne gået højt – men mulighederne for at komme videre i forståelsen af anlæggene ligger ikke blot på det teoretiske plan. I marken såvel som på museet er der stadig nyt at hente. Inden for de seneste år har der været arbejdet med fundene fra Fyrkat; det er dem, vi nu skal se på, og det vil vise sig, at de har ikke så lidt at fortælle om livet på den østjyske vikingeborg.

Fra byudgravninger, for eksempel i Århus, ved vi, at vikingetidens renovationsvæsen lod meget tilbage at ønske. Affaldet blev uden smålighed henkastet i gaderne, hvor det hastigt hobede sig op; overalt fandt man gruber og stinkende kuler med befolkningens efterladenskaber. Anderledes på Fyrkat. Selv når man tager borgens korte brugstid i betragtning, er det påfaldende, så få fund der er gjort inden for selve borgområdet, og affaldskulerne mangler helt. Det er tydeligt, at alt affald er bragt bort, og noget af det har man da også fundet i sumpen syd for borgen. Hvad der blev tilbage – og noget blev der dog – var småting af den slags, som let forsvinder i mørke kroge.

Orden og systematik møder vi allerede i selve anlæggets strenge regelmæssighed – også den står i skærende modsætning til de civile byers hyggelige roderi – men de landmålere, som udstak vold og huse på næsset i Onsild Ådal, gjorde dog kun begyndelsen, og egentlig fortæller det mere om tidens stramme militærvæsen, at alle senere tilføjede småhuse og arbejdsgruber er nøje indpasset i den éngang lagte plan. At det har været muligt at dressere en hoben rå krigskarle med dårlige vaner hjemme fra til relativ renlighed, vidner dog mere end noget andet om faste hænder og gennemført mandstugt. Det er tydeligt, at man har haft et ordensreglement, og at det er blevet nøje overholdt. Her har rådet en jerndisciplin.

(Fig. 2).