
Livet på Fyrkat
(Fig. 1)
Til dette århundredes allerinteressanteste arkæologiske opdagelser hører fundet af de fire vikingeborge: Trelleborg ved Slagelse, Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro og Nonnebakken i Odense. Det begyndte i trediverne med undersøgelsen af Trelleborg, og stort set kan man sige, at hvert tiår siden har haft sin »Trelleborgudgravning« – en tiltalende tradition, som man gerne så fortsat fremover. Skønt spredt over landet danner borgene på en mærkelig måde en enhed. De er sandsynligvis samtidige, bygget og brugt inden for en kort periode omkring år tusinde. Alle er de anlagt med enestående matematisk præcision og, trods noget varierende størrelse, efter en ganske ensartet plan. At deres formål er af krigersk art, kan der ikke være tvivl om, og en sådan kraft og udstråling af fordums disciplin er der over disse anlæg, at vi må tro at stå ved selve grundlaget for vikingernes mærkværdige udenrigspolitiske succes. Svend Tveskægs erobring af England – vor oldtids største militære bedrift – kunne næppe tænkes uden dem.
Af Else Roesdahl

De fire borge har naturligt nok vakt megen diskussion – navnlig om borghusenes udseende har bølgerne gået højt – men mulighederne for at komme videre i forståelsen af anlæggene ligger ikke blot på det teoretiske plan. I marken såvel som på museet er der stadig nyt at hente. Inden for de seneste år har der været arbejdet med fundene fra Fyrkat; det er dem, vi nu skal se på, og det vil vise sig, at de har ikke så lidt at fortælle om livet på den østjyske vikingeborg.
Fra byudgravninger, for eksempel i Århus, ved vi, at vikingetidens renovationsvæsen lod meget tilbage at ønske. Affaldet blev uden smålighed henkastet i gaderne, hvor det hastigt hobede sig op; overalt fandt man gruber og stinkende kuler med befolkningens efterladenskaber. Anderledes på Fyrkat. Selv når man tager borgens korte brugstid i betragtning, er det påfaldende, så få fund der er gjort inden for selve borgområdet, og affaldskulerne mangler helt. Det er tydeligt, at alt affald er bragt bort, og noget af det har man da også fundet i sumpen syd for borgen. Hvad der blev tilbage – og noget blev der dog – var småting af den slags, som let forsvinder i mørke kroge.
Orden og systematik møder vi allerede i selve anlæggets strenge regelmæssighed – også den står i skærende modsætning til de civile byers hyggelige roderi – men de landmålere, som udstak vold og huse på næsset i Onsild Ådal, gjorde dog kun begyndelsen, og egentlig fortæller det mere om tidens stramme militærvæsen, at alle senere tilføjede småhuse og arbejdsgruber er nøje indpasset i den éngang lagte plan. At det har været muligt at dressere en hoben rå krigskarle med dårlige vaner hjemme fra til relativ renlighed, vidner dog mere end noget andet om faste hænder og gennemført mandstugt. Det er tydeligt, at man har haft et ordensreglement, og at det er blevet nøje overholdt. Her har rådet en jerndisciplin.
(Fig. 2).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 1969:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Koggen med guldskatten

Narren

Von Scholtens særprægede våbenskjold

Skæbneåret

