Ligger neden for sin broders grav

Et kirkegulv er en gravplads, men en gravplads uden den fred, som burde kendetegne et sådant sted. Fra talrige udgravninger ved man, hvordan det gik til: aldrig så snart var et lig begravet, før det blev helt eller delvis gravet op igen for at give plads for nye gravlæggelser. Det kan være ligefrem rystende at se, hvor lidt pietet man - navnlig i købstadskirkerne - har vist de døde under gulvet, og af de tidligste grave er der da naturligvis sjældent spor. I 1808 blev yderligere gravlægning inde i kirkerne forbudt, men fra slutningen af samme århundrede og helt op til vor tid er der atter gjort vold på gravfreden ved anlæg af brede og dybe kanaler til centralvarmeapparaterne.

Af Hans Stiesdal