Lerkar med vindue

Der er noget barokt - noget næsten Storm P'sk - over det indfald at sætte vindue i et lerkar. Det lerbæger, som her skal omtales, har vindue - et glasskår indsat i bunden. Den glade bægersvinger har kunnet nyde synet af himlen samtidig med, at han stak kruset ud.

Af Olfert Voss

Vindueskarret er det mest spændende, vi hidtil har fundet på jernalderbopladsen ved Drengsted i Sønderjylland, som vi i øjeblikket er ifærd med at undersøge. Denne omfattende udgravning startede i 1960 med en mindre prøvegravning, der gav fuld sikkerhed for, at der her fandtes hustomter fra 5. århundrede efter Kristi fødsel.

Mens vi fra den ældre jernalder kender bopladser i stor mængde, så er hustomter fra denne sene periode - den såkaldte germanske jernalder - meget sjældne, og det blev derfor besluttet at foretage en større undersøgelse på dette sted for om muligt at afdække en hel landsby. Ved dette arbejde, som vi foreløbig kun er ved begyndelsen af, blev der sidste år udgravet over 700 stolpehuller, og det var i et af dem, at vi fandt vindueskarret, som desværre kun er et brudstykke, hele overdelen mangler.

Vindueskarret er foreløbig det eneste af sin art, som er fundet her i landet; men man kan næsten sige, at det var ventet. Karret er nemlig ikke enestående, der kendes næsten 40 sådanne kar fra nordeuropæisk område, og som kortet viser, fordeler de sig smukt i en kreds uden om vort land. De stammer alle fra 4. og 5. århundrede efter Kristi fødsel. (Fig. 1)

Billede

Fig. 1. Ingen billedtekst.

Glasskåret i dette kar er tydeligvis indsat før karret blev brændt, og de andre vindueskar har det på samme måde. De anvendte skår er i mange tilfælde - ligesom her - brudstykker af drikkeglas. I dette tilfælde stammer skåret fra mundingen af et af de velkendte glasbægre med påsmeltede glastråde og kunne sådan set godt høre sammen med den underdel af sådan et glas, som - mærkelig nok - blev fundet i et af de andre stolpehuller. Disse glas er indført fra Nordfrankrig. (Fig. 2)

Billede

Fig. 2. Ingen billedtekst.

Desværre er det - som sagt - kun den nederste del af lerkarret, der er bevaret. Man kan derfor ikke vide noget sikkert om dets form, men det ser ud til at være beslægtet med et lerkar, som findes på Ringkøbing Museum. Dette kar er ca. 17 cm højt, og dets form og ornamentik viser tydeligt, at det er en imitation af et glasbæger. Vort lerkar har altså andet af glasset i sig end det indsatte skår. En rekonstruktion af vindueskarret, foretaget efter sammenligning med Ringkøbing- karret, gengives her med forbehold.

Der er ingen af de andre europæiske vindueskar, der har denne form, og det er i denne forbindelse værd at bemærke, at indsatte glasstykker ikke er knyttet til en bestemt karform og iøvrigt heller ikke altid er anbragt i bunden af karrene, men lige så ofte oppe på siden.

Hensigten med vinduet? Nogen praktisk betydning for måling af ølstanden kan det jo ikke have haft, som det her sidder i lerkarrets bund. Som man kan tænke sig, har det været fremført, at der på en eller anden måde måtte ligge en religiøs forklaring bag. Men er det ikke rimeligere at tænke sig, at man på denne måde har villet gøre det simple lerkar finere, ædlere, mere lig det kostbare glasbæger, hvis tab man begræd.