Landsbyskolen
De 240 "rytterskoler", som Frederik IV oprettede spredt over hele landet, var en påskønnelsesværdig, men højst utilstrækkelig indsats. Fra reformationen til slutningen af 1700-tallet lå alt skolebyggeri på landet i øvrigt i hænderne på godsejerne. Disse betalte og udstyrede skolehusene (med lærerboliger) imod at sognebønderne ydede assistance med kørsel af materialer og håndlangerhjælp. Men det var i reglen kun kummerligt, hvad der ofredes på dem. Det skolehus, som selv en så formuende herremand som Frederik IV’s søn, prins Carl, byggede i 1719 i Store Thorsøje ved Fakse, havde kun en skolestue på ca. 20 m2 og en lærerbolig med en stue, køkken og forstue – i alt ca. 70 m2 til hele herligheden. Huset står endnu som museumsgenstand og fortæller om forholdene dengang (fig.1).
Af Sven Risom
Fig. 1. Plan over skolen i Store Thorsøje, opført i bindingsværk, i brug til 1830.
Det var først da landboreformerne i 1780'erne begyndte at sætte mod i den tidligere så fortrykte landbefolkning, at godsejerne blev klare over, at bondestanden virkelig manglede åndelig opdragelse - hvorved de sikkert også ville kunne yde mere rent materielt. Derved kom der gang i skolebyggeriet, og derfor oprettede de fremsynede bondevenner, A.G. Moltke til Bregentved og Chr. Ditlev Reventlow til Pederstrup, en halv snes skoler hver og legater til uddeling af bøger - for, som A.G. Moltke skrev:" jeg erkender min pligt til at befordre mine bønders både timelige og evige lyksalighed".
På Moltkes fødselsdag i 1780 oprettede han den på billederne viste landsbyskole på Bregentved og satte over døren en sandsten med følgende indskrift:
Det bestandige mindesmærke paa den taknemlighed jeg er gud skyldig for alle de mig fra min ungdom udviste mange velgierninger samt for den rige velsignelse han haver lagt til de af mig foretagne indretninger til agerdyrkningens forbedring. Ved grevskabet Bregentveds hovedgaardes og bonder-byers marker haver jeg gud til ære og ungdommen til underviisning i deres christendom samt andre dem nyttige kundskaber stiftet denne skole paa denne dag da jeg ved hans naade opfylder min alders halvfierde sindstyvende aar den tiende november 1780. A.G. Moltke.
Tegningen til skolen er sandsynligvis den kongelige bygmesters; han var med til at udforme den skoletype, som knæsattes i skoleloven af 1814, der stod ved magt lige til slutningen af århundredet. Den bestod af en skolestue på 40-45 m2 og en lærerbolig på 100-120 m2. Dertil kom (dog først efter 1810) et udhus med kostald, lo og lade. Lærerens løn tillod ham at holde fire køer og tre får på den 10 td land store grund (fig. 2).
Fig. 2. Skolen på Bregentved, hvis grundplan gengives her, og hvis facade ses på indledningsbilledet blev 1820 af A.G. Moltkes søn flyttet til Haarlev overdrev, hvor den endnu findes - dog ude af brug som skole.
Mens de kongelige skoler i reglen havde holdt sig til ydermure af brændte sten, indledte Moltke og Reventlow den byggeskik, som de begge kendte fra Holsten og Mecklenborg: at stampe ydermurene op af rå lerjord. Det opgravede ler fyldes i sammenboltede formkasser af brædder - på solide kampestensfundamenter - indtil formen er fuld, så fjernes boltene og kassen flyttes til siden eller ovenpå det først stampede stykke. En sådan lervæg bliver ved tørringen hård som sten og kan bære vægten af selv det tungeste tag.
Mellem 1780 og 1880 opførtes her i landet ca. 4000 stampede lerhuse. Af disse var 15 skoler med lærerbolig. Selv i de kongelige såkaldte prinsesseskoler i Søllerød sogn måtte de kongelige bygmestre bøje sig for sparsommelige elementer i skolekommissionerne og bygge med ler, fordi det var det billigste.
