
Landsbydegnen
Adolph Rosenkildes lille fortælling »Anders Tikjøb, en jydsk Degns Reiseerindringer« har en fortid som bestseller.
Af Knud Bidstrup

Den blev trykt første gang som »fortløbende følleton« i »Illustreret Tidende«, årgang 1861, og da der var stærk rift om de pågældende numre af bladet, udsendtes den samme år som »særskilt aftryk«. Derefter kom den i oplag på oplag gennem mere end tres år. En så vedholdende folkeyndest har vist ikke nogen anden ugebladsroman opnået. Historien blev også dramatiseret og opførtes med held på flere københavnske privatscener.
Så sent som i 1923 udsendtes »Anders Tikjøb« i et 13. oplag, men det var også dens sidste suk. Foreløbig, tør vi dog måske tilføje. De go’e gamle dage var endt med den første verdenskrig, og en ny og mere blaseret generation kunne ikke rigtigt goutere fortællingens lidt tungt henskridende humor. Selve dens pointe – hvad der kan ske når en troskyldig jyde kaster sig ud i hovedstadens brølende liv – var også på vej til at blive forældet. Interessen for denne folkebog svandt så totalt, at også de tusinder af eksemplarer, der i forvejen stod på boghylderne i de danske hjem, røg ud til højre. Derfor antræffes bogen nu sjældent hos en antikvarboghandler.
Forfatterens navn siger nok heller ikke ret mange noget i dag. Adolph Rosenkilde (1816-82) var skuespiller som sin far, C. N. Rosenkilde. Han havde det uheld at ligne faderen, og derfor stod han det meste af sit liv i skygge af dennes enorme popularitet, skønt han efter manges udsagn var en begavet og original scenekunstner. Først i sine sidste år fik han fortjent succes på Det kongelige Teater.
Ligesom faderen syslede Adolph Rosenkilde også med et humoristisk forfatterskab, og i 1872 samlede han sine fortællinger i to bind under titlen »Mellem Saisonerne«.
Når Wormianum nu udsender »Anders Tikjøb« i et 14. oplag, er det ikke på grund af dens litterære kvaliteter, men fordi den er et morsomt stykke kulturhistorie. Det hænger tildels sammen med den måde historien blev til på.
I forordet til 1. udgave røbes det, at »Illustreret Tidende«s redaktion i foråret 1861 havde bedt Adolph Rosenkilde om at skrive en tekst til en række billeder af det københavnske sommerliv. Den ide syntes Rosenkilde åbenbart ikke var videre original. For at give fremstillingen tilstrækkeligt liv og farve »troede forfatteren det nødvendigt at iklæde det hele en novellistisk form, hvori en hovedperson kunne indføres, der på samme tid var af solid dansk oprindelse og tillige fremmed i situationen, for at fremstillingen af de kendte steder og forhold igennem ham kunne afvindes nyhedens interesse«.
Således fødtes Anders Tikjøb. Hele to kunstnere, der kan identificeres som Carl Neumann og Otto Bache, blev sat til at lave illustrationsforlæg for xylograferne – det skulle åbenbart gå hurtigt – og Rosenkilde digtede løs på sin lette sommeranretning. Netop fordi han valgte fiktionens form, rummer hans historie en masse fornøjelige træk af livet i København omkring 1860, iagttagelser af mennesker og miljøer som ellers ikke ville være blevet optegnet.
Derfor kan »Anders Tikjøb« nu efter en hvilepause igen tages frem som morskabslæsning for et nyt publikum.
Adolph Rosenkilde: Anders Tikjøb, en jydsk Degns Reiseerindringer. Fotografisk genoptryk. Pris, indbundet, 34 kr. For abonnenter dog 28,50 kr ved bestilling hos Skalk.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 1975:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





