Kvisten og pendulet

(Fig. 1). Til den række af arkæologiens hjælpemidler, som er opregnet inde i bladet, kan føjes endnu et par, som skiller sig ud fra de andre ved deres alder og derved, at de har vundet større tiltro hos læge end hos lærde folk. Den tvegrenede pilekvist blev brugt til påvisning af underjordiske metalårer allerede i middelalderen, mens pendulets »magiske« anvendelse går tilbage til oldtidens Rom. For begge instrumenter er opsporing af oldtidsfund kun en bibeskæftigelse.

Af Redaktionen

Billede

Fig. 1: Ingen figurtekst.

Det er navnlig som vandviser, at pilekvisten har vundet ry. Fremgangsmåden er velkendt. Når kvisten giver udslag, tages det som tegn på, at man er over målet (»vandåren«, oldtidsfundet). Pendulet, der simpelthen er et lod ophængt i en snor, virker på en anden made; det kommer i svingninger, som menes at angive den retning, i hvilken man skal søge. De to apparater har det tilfælles, at de kun virker, når de holdes af hænder.

Mystikken omkring pendulet er forholdsvis let hævet. Lader man en tilfældig (og intetanende) hjælper holde lodsnoren, mens man med passende alvor fortæller ham (f.eks.), at pendulet tiltrækkes af jern, så skal det nok vise sig, at loddet giver sig til at svinge i retning af kakkelovnen eller radiatoren. Det er med andre ord pendulbærerens egne bevidste eller ubevidste forestillinger, som dirigerer bevægelsen, der i øvrigt opstår af de ganske lette rystebevægelser, som kroppen altid befinder sig i.

Pilekvistens opførsel er mindre gennemskuelig; men der er dog vist ingen tvivl om, at også den fremkaldes ubevidst af bæreren selv. Hermed er problemet dog ikke løst. Spørgsmålet er nu, om der kan tænkes at være kræfter udefra - kendte eller ukendte - som under heldige omstændigheder påfører mennesket en ubevidst viden om, hvad der gemmer sig i jorden. Pilekvistens forsvarere vil henvise til resultaterne, mens modstanderne vil hævde, at vand er en udbredt vare, og fordi det udpegede sted er godt, er det ikke givet, at der ikke i nærheden findes steder, der er lige så gode eller bedre. Uden i øvrigt at tage stilling tør man dog påstå, at når vore museer fyldes med oldsager, er det hverken pilekvisten eller pendulets skyld.