Kværnstenen

Sådan fortæller Evald Tang Kristensen i Danske Sagn, 1895, om »kværnstenen ved Riberholme i Ribe å«. Stedet er vest for byen, et par kilometer fra vadehavet. På et kort fra 1743 ses i åløbet en sort prik, som sikkert angiver beliggenheden. Et yngre kort, fra 1856, har ligeledes en prik, og her er der ingen tvivl, for ordet »Quernsteen« er tilføjet.

I 1970 forsøgte Antikvarisk Samling i Ribe med hjælp af to svømmedykkere at lokalisere Kværnstenen, der ikke mere var synlig over vandet. Det lykkedes omsider, men først efter at en ældre stedkendt mand var kommet til; han huskede stenen, som i hans barndom blev brugt til udspring under badning i åen. Siden har åløbet åbenbart ændret sig, for den lå nu på halvanden meter vand, dækket af mudder, og kunne ikke ses selv under aller gunstigste omstændigheder. En frigravning blev iværksat, og allerede på det tidspunkt blev det klart, at blokken, der vendte den cirkulære side opad, ikke kunne være en kværnsten, dertil var den for høj. En treslået talje var ikke tilstrækkelig til at hale stenen op, Falck måtte tilkaldes og en tyk ståltrosse lægges om. Under ophalingen sprang trossen. Helt magtesløs er gammel trolddom ikke over for moderne teknik, men vi vandt. Stenen står nu på bredden af åen.

Den tromleformede sten er 57 centimeter høj og godt én meter i diameter. (Fig. 1) I den flade overside er ganske rigtigt hugget et K, men det er ikke det hele, tre bogstaver IML, står meget tydeligt, og dertil kommer et H og en korsformet figur. På siden er indhugget et bomærke, en lodret stav med en slags pil igennem. (Fig. 2)