Kronik: Johannes i Jelling

I året 1874 styrtede en af de indbyggede hvælvinger over koret ned, derved opdagedes det, at der på væggene var spor af gamle billeder. Datidens kendte kalkmalerikonservator, tegneren Magnus Petersen, blev tilkaldt, og under hans ledelse afdækkedes kunstværkerne, der strakte sig over korets nord- og østvæg, men ikke over sydvæggen, idet muren her er nyopført efter en brand i 1600-årene. Den således fremdragne udsmykning var på steder fantastisk uskadt, men andre steder var store murpartier ødelagt, således i nordvæggen, der har været gennembrudt for at skaffe adgang til et tilbygget, men senere atter nedrevet kapel.

Var fundet gjort idag ville man have jublet over de velbevarede billeder, men dengang havde man ikke vore erfaringer for konservering og fastlægning af løst puds, desuden mente man vel egentlig også, at en ufuldstændig udsmykning ikke burde stå fremme. Nok er det, man skønnede, at billedernes bevaringstilstand var en sådan, at de ikke kunne reddes. Alt blev derfor hugget ned, Magnus Petersen fotograferede ikke, men han var en fortrinlig tegner, og det kom Jellingmalerieme til gode; ialt ni meget fine akvareller foreligger fra hans hånd. På grundlag af disse aftegninger maledes senere i det restaurerede rum kopier af de borthuggede billeder, suppleret efter bedste overbevisning og med støtte i sydeuropæisk kunst. Den billedløse sydvæg lod man i første omgang stå tom, men 1926 fik også den sin udsmykning, helt nye billeder malet af J. Th. Skovgaard.

Magnus Petersen var selv den første, der skrev om Jelling-malerierne. I sin bog »Kalkmalerier i danske Kirker« fra 1895 gør han rede for billedernes høje kvalitet og ælde og for den anvendte maleteknik »al fresko« (på våd puds), en metode, hvor bundfarverne indgår en kemisk forbindelse med det glatte pudslag. Han beskriver, hvorledes han har iagttaget indridsede furer omkring hovederne på figurerne og omkring trækronerne samt enkelte steder i den nedre bort. Der er muligvis tale om fortegning i det våde pudslag.

Det er tydeligt, at billederne danner en sammenhængende serie, og denne har efter Magnus Petersens opfattelse omhandlet Jesu barndoms- og første ungdomshistorie. Begyndelsen finder han længst til venstre på nordvæggen, idet han dog antager, at der har været endnu et billede – Bebudelsen – på det smalle vægstykke mellem korbue og nordvæg. Den første af de foreliggende scener viser fem personer stående i en arkadebue, det er, ifølge Magnus Petersen, Elisabeth og hendes tjenerinder, der møder Jomfru Maria, hvis glorie ses i næste, kun delvis bevarede, bue. De to buer har altså fælles motiv: Besøgelsen. På det ødelagte stykke, som derefter følger, antages De hellige tre konger at have været, de rækker deres gaver mod Maria og barnet i den efterfølgende fødselsscene – atter et stort samlet motiv fordelt på flere arkadebuer. Efter et vindue, som stammer fra kirkens ældste tid, og som derfor indgår naturligt i kompositionen, følger Kristus i ørkenen og Johannes Døberen, som i et skriftbånd taler til jøderne: – vox clamantis — (Jeg er den røst, som råber i ørkenen —). Hermed er vi kommet til enden af nordvæggen, men fortsætter på østvæggen, om hvis første billede der ikke kan herske tvivl, det forestiller Kristi dåb. Scenen fylder væggens ene halvdel, pladsen til venstre for et vindue i centralpunktet lige bag alteret. Til højre er der også et billede, men det er stærkt beskadiget – og her slutter rækken, idet sydvæggens udsmykning som sagt er helt ødelagt. Den afsluttende scene kan efter Magnus Petersens mening have forestillet Jesus for Pilatus. I hvert fald ses tydeligt Kristus stående med løftede hænder og korsglorie om det lange, brune hår.

Magnus Petersens udlægning af scenerne og dateringen til begyndelsen af 1100-årene fulgtes stort set af Poul Nørlund og Egmont Lind i deres store bog om »Danmarks romanske Kalkmalerier« fra 1942. Det væsentligste nye, Nørlund bragte ind i beskrivelsen, var påvisningen af, at der oprindelig har været ikke ét, men to vinduer i nordmuren. (Fig. 2), (Fig. 3). Det forsvundne nordvindue må være opslugt af den store murgennembrydning.