
Kronik: Jagtslot for hertug Hans
I sommeren 1953 og 1954 udgravedes voldstedet Østerholm på Als under ledelse af museumsinspektør, dr.phil. O. Norn, der i 1956 publicerede udgravningsresultaterne i “Fra Nationalmuseets Arbejdsmark”. Her kan man læse om det lille lystslot fra renaissancen og dets bygningshistoriske forudsætninger. Man var så heldig, at der på den ene side var bevaret netop nok til, at det blev muligt at bevare grundstenene afdækkede, – og derved vise hele slotsbygningens grundplan – og på den anden side ikke var bevaret så meget, at det blev alt for kostbart at vedligeholde ruinen. Nu ligger den lille ruinpark smukt og idyllisk midt i en velholdt have, lige udenfor Nørreskoven, let tilgængelig for alle interesserede.
Af Jørgen Slettebo

Grundplanen er et rektangel, 18 x 26 m stor, der senere har fået tilføjet to diagonalt anbragte, runde hjørnetårne og et firkantet trappetårn midt for facaden. Otto Norn påviser i sin artikel, hvorledes Østerholm er bygget efter sin tids mode og efter sine tårntilføjelser har fremtrådt som “et lille Renaissanceslot af fornem fransk Type”.
Østerholm blev grundlagt af adelsmanden Thomas Sture omkring 1550. Hans slægts hovedsæde havde ellers været Helvedgård, hvis firkantede voldsted omgivet af dybe grave endnu kan ses inde i Nørreskoven, kun et par km nord for Østerholm. Men denne middelaldergård blev ham for gammeldags, og istedet for at ombygge den valgte han at flytte både hovedbygning og ladegård ud til et lysere og friere sted. Ladegården blev lagt på en lav banke vest for slottet. En voldgrav, hvis stenklædte sider er delvis bevaret, ledte vand fra en tilstødende sø rundt om den store ladegårdsbanke. Hovedslottet blev så igen særskilt afskåret fra banken med en mindre grav. For Thomas Sture har det været en stolt dag, da han kunne flytte fra sin lidt skumle og forældede gård ud til sit smukke, lyse og helt moderne slot.
Thomas Sture døde i 1563 og hans svigersøn Hans Blome overtog Østerholm. Han solgte det i 1584 til den umættelige godssamler, hertug Hans den Yngre, søn af Chr. III og dronning Dorothea, en yngre broder til Frederik II. Han havde efter moderens død i 1571 overtaget Sønderborg Slot med det gods, der da hørte til. Denne godsmængde var dog alt for ringe for ham – hvilket man forstår, når man hører, at han skulle prøve at forsørge 23 børn. Hertil kom, at de andre sønderjyske hertuger ikke ønskede at anerkende ham som hertug, og hans liv var derfor optaget af at skaffe sin værdighed den nødvendige økonomiske baggrund. Hele tiden samlede han jordegods, på Als, i Sundeved og i Angel. Han var en ivrig bygherre, der byggede flere kirker, og i Angel byggede han i hjertet af sine besiddelser det smukke Glycksborg slot – med tre sammenbyggede langhuse, forsynet med hjørnetårne. Sit største samlede godskøb foretog han i 1584, hvor han købte de to største alsiske godser, Gammelgård og Østerholm af Hans Blome for ialt 176,500 mark lybsk, – et køb, han var blevet i stand til ved at arve sin farbror-, hertug Hans den Ældre i Haderslev. (Fig. 1) (Fig. 2) (Fig. 3 i Faktaboks 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Renæssance (1536 til 1659)
Udgave: Skalk 1960:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Pilgrimstegnet

Bålfærd

Kronik: Fælles front

Saxos celle

