Kronik: Den gode jord
Det daglige brød har ikke altid hørt til menneskets måltid. Før korndyrkningen opstod i Tyrkiets og Irans bjergegne ca 9000 før Kristus, har man i umådelige tidsrum ernæret sig ved jagt, fiskeri og indsamling af vilde planter, frugter og bær. Brødkorn er ingen livsnødvendighed, men det har den fordel let at kunne lagres fra et år til et andet, således at mennesket ikke behøver at stole på jagtlykken eller at være afhængig af årstiders skiften. Samtidig med korndyrkningens indførelse begyndte man også at holde husdyr. Navnlig fårekød har den egenskab at kunne holde sig længe i tørret tilstand, hvortil kom at disse dyrs uld lod sig forarbejde til klæder.
Af Axel Steensberg
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
I »Bonde-Stenalderen«, som man har kaldt dette tidsrum, var der mere end jord nok, fordi befolkningen var fåtallig. Man kom snart ind på at drive vekseldrift på den måde, at man ryddede skov og krat med flintøkse og ild, hvorefter man såede primitive hvede- og bygsorter i asken og tog et par afgrøder, indtil udbyttet blev for ringe. Derefter brugtes arealet til græsning, indtil skoven genopstod, og jorden kunne hvile og samle ny næring i en snes år eller mere.
Denne form for vekselbrug, hvor skovens vegetation regelmæssigt blev afsvedet, kaldes i Skandinavien for »svedjebrug«, andre steder i verden taler man om »shifting cultivation«. Metoden bruges endnu den dag i dag, navnlig i tropiske og subtropiske egne af Afrika og Sydamerika. Forsøg i de seneste årtier har vist, at varmevirkningen fra afbrændingen af ved og kvas frigør næringsstoffer i de øverste fem centimeter af jordskorpen, hvorimod askens virkning som gødning har mindre betydning, navnlig hvis jordbunden i forvejen er alkalisk. Vigtigt er imidlertid, at ildvirkningen renser jorden for konkurrerende plantevækst, således at lugning af afgrøden lettes eller bliver helt overflødig. (Fig. 1)
Udgave: Skalk 1975:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
