Kronik: Dalshøj og Sorte Muld

Naboernes interesse for vort foretagende var vist ikke uden forbindelse med et gammelt sagn, som stadig fortælles på egnen. Det udpeger Sorte Muld som skueplads for dystre begivenheder. Hertil kom for længe siden fjendtlige “kurere” fra landet fjernt over havet. De drog ind til Sorte Muld, hvor det kom til slag med bornholmerne. Kurerne led nederlag og blev begravet på Mandhøj og i Sylten. Det er interessant, at levnene, som vi udgravede, fortæller en lignende historie, selv om den afviger i enkeltheder. Men før vi går ind på disse spørgsmål, vil vi kaste et blik på bebyggelsen, gården og den daglige tilværelse, som den formede sig for 1500 år siden.

En topografisk undersøgelse af Svanekeegnen viser, at bopladserne fra ældre jernalder ligger spredt i det bølgende landskab. Afstanden mellem dem er tilsyneladende ikke større end afstanden mellem gårdene i vore dage. Der har følgelig næppe været væsentlig mere skov end nu, og den har vel været fordelt i lunde. Her groede mange ege; dette træ er gang på gang blevet benyttet som bygningstømmer og som brændsel til ligbål. Længere inde på Bornholms klippefyldte midte har der derimod været storskov – fortæller moserne os.

Vore ret få, men langvarige undersøgelser viser, at bopladserne repræsenterer enkeltgårde. Gårdene på Sorte Muld og Dalshøj bestod hvert sted af to huse, et større med vigtigere inventar og rigelige fund og et mindre med få fund og enkel indretning. Det mindre er ikke – som man måske kunne vente – simpelthen en staldbygning. Der synes også at have stået dyr i det store hus, og dyrenes varme var sikkert påskønnet om vinteren. Muligvis boede der tjenestefolk i det lille hus.

Dalshøjgården har givet smukke fund, som desværre var noget omrodet af ploven, der har været temmelig nær ved gulvfladen. Sorte Muld gården derimod havde bevaret et interessant inventar uforstyrret, og fundene fra denne plads skal derfor omtales nærmere. (Fig. 1)