Kongelig oldforskning

Hvad var dét, som for 100 år siden fik museerne til at skyde frem som paddehatte efter regnvejr? Ja, der var naturligvis flere grunde; jordbunden havde været gødet og forberedt længe. Men det udslagsgivende – regnvejret – det var den omstændighed, at Danmarks daværende konge nærede en varm interesse for alt, hvad der havde med fortiden at gøre. Frederik VII har med de ovennævnte museer sat sig et minde af en lige så urokkelig art som statuen på torvet.

Men den kongelige arkæologs spor skal naturligvis ikke alene søges i provinsen; I hovedstaden blomstrede det halvthundredårige »Oldnordisk Museum« under kongens nåde og med den fremragende videnskabsmand J. J. A. Worsaae ved roret. To store arkæologiske arbejder, som blev til på kongens tilskyndelse, blev begge ledet af mænd fra dette museum, og af de samme mænd blev arbejdernes resultater siden nedfældet i monumentale værker. De to bedrifter, som markerer kongens arkæologiske hovedindsats, er undersøgelsen af kongegravene i Ringsted og udgravningen af de to Jellinghøje. Sidstnævnte arbejde fandt sted sommeren og efteråret 1861, altså for netop 100 år siden. Lad os da vælge det og vie det et par linjer. (Fig. 1)