Kong Haralds kumler

Allerede for et par århundreder siden blev den mening fremsat, at den sidste del af indskriften er tilføjet efter Haralds død. Men den lærde islandske litterat og filolog Thorleif Gudmundur Reppe, der i 1850’erne gav en næsten fuldstændig oversættelse af teksten, var af en helt anden opfattelse; han siger: »Selve indskriften tilkendegiver kort og tydeligt, at den slet ikke – at ikke nogen del af den – hidrører fra kong Harald selv eller fra hans nærmeste«. Indskriftens ophavsmand må være »en sydtysker eller en tysker fra et fjernt germansk land«. Carl C. Rafn, oldskriftselskabets stifter, har flere gange udtalt sig i sagen. Først tilslutter han sig dem, der mener, at den sidste del af indskriften, den der handler om kong Haralds egne bedrifter, er en sekundær tilføjelse, men senere skifter han mening og hævder, at alle indskriftens dele må være »indhugget på een tid«. – Diskussionen fortsætter op i vort århundrede med bidrag af bl.a. den svenske forsker Sune Lindqvist, der i 1931 melder sig som tilhænger af teorien om, at indskriften er udført i to forskellige afsnit, mens Lis Jacobsen og Erik Moltke ti år senere i »Danmarks Runeindskrifter« fremhæver, at »disse hypoteser er skrinlagt«. I 50’erne underbygger Lindqvist sine synspunkter og støttes af sin landsmand Hans Christiansson, men Johannes Brøndsted fastholder den gængse tydning i »Danmarks Oldtid« fra 1960, og det samme gør jeg desværre selv i »Danske Oldtidsminder« fra 1967; det er nu ændret i 1969-udgaven.