Kong Haralds kumler

På den store billedprydede runesten i Jelling, »det skønneste mindesmærke noget folkeslag kan fremvise, hvorved hedenolds kongers historiske tilværelse og sprogets ældste skikkelse uomtvistelig stilles nutiden for øje«, fortæller indskriften: »Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyre sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark, og Norge, og gjorde danerne kristne«. Er denne sten virkelig rejst af kong Harald (Blåtand) og indskriften affattet på hans bud, da er den langt mere en forherligelse af hans eget livs bedrifter end et minde om hans forældre. Man har forklaret dette under henvisning til, at stenen er rejst i kongens sidste levetid, hvor han som en ældet mand har fæstnet de begivenheder i runer, der særlig har kastet glans over hans kongegerning: Danmarks kristning omkring år 960, Norges erobring ca 970 og i 983 generobringen af Hedeby-Slesvig området. Denne opfattelse af indskriften står dog ikke alene. Helt fra arkæologiens barndom har man diskuteret tilblivelsen af kong Haralds sten.

Af P V. Glob