
Kong Eriks broer
Hvor vej krydser vandløb, opstår et trafikmæssigt problem, som først nu, hvor landet er fuldt udbygget med broer, kan siges at have fundet sin endelige løsning. Det var en langvarig proces. De første rigtige broer synes bygget i den sene jernalder, men det var middelalderens mennesker, som for alvor tog opgaven op. Af alt dette er der nu ikke meget tilbage – i hvert fald ikke over jordoverfladen. Faktisk er der kun ét sted i landet, hvor man uden at grave kan se rester af en middelalderlig vejbro.
Af Jens Vellev

Det er i den brede Skals-ådal nord for Viborg, et halvt hundrede meter vest for den nuværende Viborg-Ålborg vej. Her ved Himmerlands sydgrænse var – og er altså stadig – en vigtig passage, og her lå den gamle Himmerbro, senere kaldet Løvel-bro. Hvad man ser, for så vidt det nu kan lade sig gøre for engens græsvækst, er en strømpille af fint tilhugne kvadersten, som vi kender dem fra de jyske landsbykirker. I den ene ende er den formet som en spids, så den kan bryde den fremstrømmende is om vinteren og om foråret.
Broen udgravedes 1936 i forbindelse med en forlægning af vejen. Undersøgelsen blev foretaget af den jyske hærvejs udforsker, Hugo Matthiessen, sammen med arkitekt C. G. Schultz. (Fig. 1). Den sidste lavede på grundlag af løst fundne kvadersten og de frilagte pillerester en rekonstruktion af broen. (Fig. 2)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1974:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Albrectsen

Genbrug

Muld

Esbjergs første arkæolog?

