Kompliceret jordfæstelse

I den oversigt, hvormed Skalk sidste sommer orienterede sine læsere om årets planlagte udgravninger, indgik ovenstående korte meddelelse med henvisning til en lokalitet i Vestjylland. Her skal fortælles lidt om, hvad stendyngegrave er, og hvad der kom ud af undersøgelsen. Der skjuler sig nemlig noget nyt og mærkeligt under meddelelsens ikke særlig ophidsende tekst.

Af C. J. Becker

Stendyngegraven fra mellem-neolitisk tid (eller jættestuetid, om De vil) er en gravform, som man først i de senere år er blevet opmærksom på. Den består af en mandslang grube gravet i den flade mark indtil en halv meter ned i undergrunden. Hullet er fyldt op med mindre sten, og det hele er dækket med en flad dynge af hovedstore sten. (Fig. 1). Ingen store stenmonumenter eller jordhøje fortæller, hvor sådanne grave findes, og da de samtidig er særlig udsat for at blive ødelagt ved nutidens markarbejde, er det forståeligt, at de så længe undgik opmærksomheden.

Periode: Bondestenalder, Dyssetid, Jættestuetid

Udgave: Skalk 1963:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.