Klæde fra Romerriget

Tøj hører til den slags jordisk gods, som møl og rust fortærer, så det er begrænset, hvad vi kender til fortidens dragter og deres tilvirkning. Ved et af naturens luner har vi fra bronzealderen, takket være egekisterne, bevaret en betydelig samling skørter, kofter og kapper. For den senere oldtid står det væsentligt sløjere til.

Af Lise Bender Jørgensen

Billede

At vi ikke er blankt uvidende om jernalderfolkets påklædning skyldes i første række moserne, hvis humussyre virker bevarende på tøj. De bekendte moselig – mænd og kvinder, som af deres barske samtidige har fået tildelt en fugtig grav – kan findes mere eller mindre påklædte, og dertil kommer de store moseofferfund, hvoraf i hvert fald ét, Thorsbjerg, har givet vigtige oplysninger, nemlig om mandsdragten. Til denne ret fattige høst kan tidens grave føje oplysninger om stoffernes art og herkomst – et ikke uvæsentligt supplement, som imidlertid først for nylig er blevet inddraget i undersøgelserne. Det er dette nye, der her skal fremlægges, af praktiske grunde dog begrænset til et kortere tidsrum, de første fire århundreder af vor tidsregning.

Fra romersk jernalder, som perioden kaldes, har vi mange og rige jordfæstegrave, men man skal ikke tro, de bugner af klædevarer. Faktisk drejer det sig om usle stumper, bevaret hvor tøjet har ligget klos op ad metal. Betingelsen er dog, at dette metal forvitrer, jern, bronze og sølv er i denne henseende udmærkede, guld – som man jo ellers gerne ser – dur ikke, det er uforgængeligt. Navnlig kvindegravenes smykkenåle og spænder kan tit være helt indviklet i tekstiler. De har jo direkte været fæstet i tøjet. (Fig. 1)

Periode: Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)

Udgave: Skalk 1977:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.