Kathoveddøren

Domkirken skal ifølge krøniken være påbegyndt af bisp Thure, som faldt i slaget ved Fodevig 1134, men måske er hans byggeri ikke nået ud over det rent forberedende stadium. Af den nu stående kirkebygning er østhalvdelen den først opførte, men kun de allernederste skifter i apsis og søndre korsarm synes med nogen rimelighed at kunne henføres til bisp Thure, resten, inklusiv Kathoveddøren, kan – ifølge de nyeste undersøgelser – næppe være ældre end ca. 1150-75. Om den til døren hørende udsmykning, der åbenbart er ændret og suppleret op gennem tiden, har man længe ment at vide besked: Den oprindelige indgang bestod kun af den retkantede muråbning med korsnedtagelsesrelieffet over, basta; de flankerende søjler og udbygningen med trekantrelieffet kom til senere – troede man. Når de fire granitsøjler, hvoraf to hviler på menneskeslugende løver, er anset for yngre end døren, skyldes det, at de har sandstenskapitæler, som tydeligt knytter sig til det senere byggeri. Ved nøjere betragtning opdager man imidlertid, at kapitælernes bløde materiale er bedre bevaret – mindre afskallet, mindre forvitret – end den hårde sten i resten af søjlerne, og det forekommer jo en smule naturstridigt. Opfattelsen af søjlernes alder må derfor revideres: De har været der fra først af, men er på et tidspunkt blevet udsat for molest og har fået nye kapitæler. Fra historiske kilder ved vi, at kirken 1176 – altså midt under opførelsen – raseredes af en voldsom brand. Om dens hærgen vidner også korsnedtagelsesrelieffet, hvis tilsyneladende velbevarede granitmateriale i virkeligheden er en mosaik sammensat af utallige sprængte stumper (fig. 1).