Kæmpekarret

Tegning: Claus Andersen

Det er nærved halvthundrede år siden, Nationalmuseet indledte udgravningen af den store boplads ved Ginderup i Thy. Arbejdet stod på gennem en årrække og lagde grunden til andre store udgravninger rundt om i Jylland. Den ældre jernalders boligforhold og husførelse, der tidligere havde været dunkle områder i dansk arkæologi, kom gennem disse undersøgelser til ære og værdighed og hører nu til fagets bedst oplyste emner. Det jyske jernalderhus er trådt levende frem i lyset med stue og stald, med spor af mandenes husflid og af kvindernes syslen med potter og pander omkring det åbne arnested.

Af Grith Lerche

Et af de mest bemærkelsesværdige fund på Ginderuppladsen var en lerbeholder af særpræget form og usædvanlig størrelse. Den lå i hjørnet af en brandtomt, omvæltet og knust, men skårene – der var ca 600 af dem – lod sig samle til et kar af facon som en lidt uregelmæssig flaske, 58 cm bred ved bunden og knap 30 cm ved mundingen. Når det tilføjes, at højden er 1¼ meter, vil man forstå, at dette lerkar er langt det største, som kendes fra Danmarks oldtid. På karrets overdel er fire grove hanke anbragt i uens højde, og nederst, lidt over bunden, er karvæggen gennembrudt af et rundt hul, noget større end en knyttet næve. Bunden er påfaldende tynd i forhold til sidevæggene, og efter udgraverens mening har beholderen ikke kunnet flyttes – i hvert fald ikke med noget i. Forkullede havrekerner og »noget sort stof«, som fandtes mellem skårene, blev antaget at være rester af et indhold, der har været i karret, da branden indtraf. I umiddelbar nærhed af den store beholder sås der levninger af en lerbænk, og her blev også fundet stumper af et stort trugformet lerkar, af udgraveren tolket som et dejgtrug, der har stået på bænken.