Kællingemøllen

Det er et evigt aktuelt problem, mølleren her har fundet løsningen på, men lad os et øjeblik betragte hans succes fra en anden synsvinkel. En væsentlig faktor i menigmands kulturelle liv var siden middelalderen »kistebilledet«, hvorved forstås et folkeligt grafisk blad - ofte et træsnit og ofte koloreret i stærke farver; sit navn har det fået, fordi det jævnlig findes klæbet indvendig i kistelåg. Fra først af var billederne udelukkende bibelske, senere dukkede de profane motiver op - satiriske, humoristiske, belærende. En vigtig gruppe var de aktuelle billeder, de såkaldte flyveblade. Her kunne man se og læse om højsalig dronning Lovises bisættelse, om grev Struenses velfortjente skæbne og om den i Frankrig nyopfundne luftkugle o.s.v. Kistebilledernes pris var lille, oplagene ofte store. Et godt billede blev af sin fremstiller udnyttet længst muligt; når kronprins Frederik ikke længere var aktuel, fik han øjet skrabet ud og blev til lord Nelson, som var mere gangbar. - Dog, snart var kistebilledernes dage talte, aviser og illustrerede ugeblade overtog deres mission. 1873 døde den sidste danske billedmager, Thøger Petersen, Hjørring. Blandt hans værker var kællingemøllen.

På krykker jeg til møllen går, hvor skønhed man for alder får –

Møllen maler. Billedet hører nok til de yngste, men motivet er gammelt og har været udnyttet ikke blot billedmæssigt, men også som ballet og pantomime. Ved en hofmaskerade i 1804 malede en som møller udklædt officer en række gamle koner om til unge, yndige hofdamer til Christian den 7.s store fornøjelse. - Om dette og meget andet kan der læses i V. E, Clausens udmærkede og fornemt illustrerede bog Det folkelige danske træsnit (Munksgaard 1961), der er dette emnes hovedværk.

Kom kone, og lad os fra møllen nu ile til kærligheds hjem, hvorosglæder tilsmile.