Kælderlejlighed

Luftfotografering er i de seneste tiår blevet et vigtigt hjælpemiddel for arkæologien. Et fortidsminde kan ved betragtning i fugleperspektiv røbe hemmeligheder, som kan blive til stor nytte ved den efterfølgende udgravning, men nok så vigtigt er det, at helt nye og ukendte anlæg såsom bopladser og grave kan give sig til kende på billederne – ting, som end ikke kan anes, når man betragter dem fra den flade jord. Systematisk affotografering af større landområder kan øge kendskabet til den forhistoriske bebyggelse væsentligt, som det f.eks. er sket her i landet gennem den engelske arkæolog J. K. St. Josephs overflyvninger i slutningen af 1960-erne (se Skalk 1968:4). Blandt de mange bopladser, som dukkede op ved den lejlighed, var der enkelte af ukendt type. Herom handler det følgende.

Af Jørgen Lund

Billede

Det normale billede af en oldtidsboplads fra oven er et mønster af pletter og linjer – mørke farvninger i vegetationen, hvor der engang har været gravet pælerækker og vægrender. I de omtalte særtilfælde fremtrådte husene på en anden måde, nemlig ikke blot som omrids, men som massive rektangulære felter uden spor af stolpekonstruktionen. Fænomenet kunne forklares ved, at husene havde været forsænket i undergrunden, men mere end en formodning kunne det ikke blive til i første omgang.

For at klarlægge forholdene er der det sidste par år foretaget udgravninger på en af de bopladser, hvor iagttagelserne blev gjort, nemlig ved Overbygård under landsbyen Stae i det sydøstlige Vendsyssel. Den bestod – det viser allerede luftbilledet – af mindst ti huse beliggende på en lav bakke og omgivet af marker med let sandmuld, som har været nem at dyrke med oldtidens redskaber. Lige nord for husene findes et nu afvandet område, hvor der må have været fine muligheder for jagt og fiskeri, og hvis man ønskede mere af den art, havde man jo den nærliggende Limfjord. I bakkens vestside, ca 300 meter fra husene, fandtes kildevæld, hvoraf ét stadig er virksomt; godt drikkevand skortede det altså heller ikke på. Alt i alt et yderst velvalgt bosted. (Fig. 1, fig. 2)

Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)

Udgave: Skalk 1976:4

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.