Kælderlejlighed

Det normale billede af en oldtidsboplads fra oven er et mønster af pletter og linjer – mørke farvninger i vegetationen, hvor der engang har været gravet pælerækker og vægrender. I de omtalte særtilfælde fremtrådte husene på en anden måde, nemlig ikke blot som omrids, men som massive rektangulære felter uden spor af stolpekonstruktionen. Fænomenet kunne forklares ved, at husene havde været forsænket i undergrunden, men mere end en formodning kunne det ikke blive til i første omgang.

For at klarlægge forholdene er der det sidste par år foretaget udgravninger på en af de bopladser, hvor iagttagelserne blev gjort, nemlig ved Overbygård under landsbyen Stae i det sydøstlige Vendsyssel. Den bestod – det viser allerede luftbilledet – af mindst ti huse beliggende på en lav bakke og omgivet af marker med let sandmuld, som har været nem at dyrke med oldtidens redskaber. Lige nord for husene findes et nu afvandet område, hvor der må have været fine muligheder for jagt og fiskeri, og hvis man ønskede mere af den art, havde man jo den nærliggende Limfjord. I bakkens vestside, ca 300 meter fra husene, fandtes kildevæld, hvoraf ét stadig er virksomt; godt drikkevand skortede det altså heller ikke på. Alt i alt et yderst velvalgt bosted. (Fig. 1, fig. 2)