Jeppe murers hat

Men midt blandt alle de fromme billeder er der et maleri, der falder helt udenfor, hvad der passer sig på dette hellige sted. En langnæset, hår-tjavset mandsperson fører et bæger til munden – og der er noget i det magre ansigt, som tyder på, at han godt kunne trænge til det. Til venstre for billedet er der en indskrift, som i al korthed fortæller, hvem den portrætterede er: Jeppe Murer. Og dermed skulle man synes, at han var placeret. En tørstig murer, karikeret af maleren, medens de sammen arbejdede i kirken.

Men Jeppes spidse, korsprydede hat har givet anledning til nogen forvirring. En kunsthistoriker tyder den forbavsende nok som en bispehue og antyder, at bægeret, han fører til sine læber, kan være en alterkalk. En anden mener, at den mærkværdige hovedbeklædning i virkeligheden er et bomærke, som den muntre maler har set mulighederne i og tegnet videre på. Han kommer nok sandheden noget nærmere.

Hatten er malet med bred pensel i modsætning til portrættet, der er gjort med tynde penselstrøg. Malemåden er så uens, at man må tro, de to dele af billedet er malet til forskellig tid. Nu ser det ud til, at den der malede mureren, samtidig har pyntet lidt på hattens omrids; den må altså være ældst. Men hvis den virkelig engang har stået på væggen uden personen nedenunder, ja så bliver det jo højst tvivlsomt, om den oprindelig er ment som en hat. Et bomærke kan det dog næppe heller være. Vi skal over i en helt anden boldgade.

I den kristne billedverden blev Golgatha-scenen – Kristus på korset mellem de to røvere – et naturligt hovedtema, som det ses på utalte altertavler. Over dette motiv har fromme, men ikke så kunstnerisk begavede mennesker i tidernes løb udarbejdet en hieroglyf, som regel en trekant med Kristi kors i toppen og de to røverkors strittende ud til siderne. Rundt om i Europa ser man ofte den figur kradset ind på kirkernes mure af enfoldige sjæle som udtryk for deres tro.

Også fra Danmark kendes dette fromme tegn. Ældst vel på en guldarmring fra sen vikingetid, hvor øverste kors dog er erstattet med et træ – livets træ, der jo ligesom korset symboliserer håbet om et evigt liv. På en af korstolene i Sct. Bents kirke i Ringsted er indsnittet et forenklet Golgatha med kun ét kors, mens en tredje, kalkmalet, fremstilling i Onsbjerg kirke på Samsø viser motivet i fuld udformning. Og der skal nok findes flere rundt om i landet.

Der kan næppe være tvivl. Det er Golgatha-symbolet, den forvorpne maler har brugt som hat for sin tørstige murer. Var han en gudsforgående krop? Ikke nødvendigvis; middelalderens fromhed havde et bramfrit islæt, som kunne give sig grovkornede udslag, så den frække fyr kan for den sags skyld godt have været en god kristen, der passede bøn og kirkegang, som han skulle. Helt velbetænkt kan hans handling dog ikke have været, egnet som den var til at vække anstød.

Derfor er det nok sandsynligt, at Jeppe Murers magre ansigtstræk kun har stået fremme, så længe håndværkerne huserede i kirken. Karikaturen er sikkert blevet overkalket før menigheden igen flokkedes i det hellige rum.

Og Jeppe? Han har vel sukket befriet og taget sig et bæger til.