Jeg lod plante et træ

På Hørrings forslag blev pengene brugt til oprettelse af et arkiv og til anskaffelse af en protokol »bestemt til at indeholde beretninger om sådanne anliggender, som angår hele Regensen«. Protokollen skulle fremlægges i den fløj af Regensen, som fra gammel tid kaldtes »kirken«, og den fik derfor navn af »kirkebog«. Til at føre den valgte man i første omgang Hørring selv, og for at blive i det kirkelige sprog kaldte man ham og hans efterfølgere i stillingen »klokkere«. Klokkerinstitutionen lever stadig og har altså i dette efterår bestået i 100 år.

Muligvis vil man mene, at dette er en begivenhed af meget lokal interesse, hvilket sådan set er rigtigt. Og dog: Regensen har altid ligget nær begivenhedernes centrum. Historiske tildragelser har afspejlet sig i regenslivet, kulturelle og politiske strømninger har udfoldet sig fyrigt der, og Hørup og Hørring er kun to eksempler på, at mænd af format har hvæsset kløerne til kommende bedrifter i Regensens lille politiske verden. Der kan derfor være god grund til at benytte det lille jubilæum til at kaste et genboblik ind i den røde gård ved Rundetårn, hvor udenforstående ellers ikke har noget at gøre. Indladende kan man ikke beskylde Regensen for at være.

At Christian den 4. byggede Regensen, er en så fastgroet opfattelse, at man næsten ikke vover at rokke ved den, skønt den i hvert fald ikke har fuld gyldighed. Ideen var udkastet allerede af Christian den 4.s bedstefar, og det var hans far, Frederik den 2., der skabte det økonomiske grundlag, hvilket skete gennem oprettelsen af »Kommunitetet«, en stiftelse, der oppebar indtægten af 153 kronen tilhørende gårde samt tienden fra 92 sjællandske sogne; man forstår, at der var realiteter bag dette kongelige initiativ. I første omgang blev kommunitetspengene brugt til bespisning af 100 fattige studenter, men tanken om en studenterbolig i hovedstaden spøgede stadig, så meget mere som der siden 1591 havde eksisteret et kollegium ved domskolen i Roskilde. Da der viste sig mulighed for at erhverve en passende ejendom – en tidligere kanslerbolig i Store Kannikestræde – slog man til.

16. august 1618 »lånte jeg de højlærde i København 9000 rigsdaler«, skriver Christian den 4. i sin almanak. (Fig. 2). Lånet blev brugt til køb af den omtalte gård, men allerede året efter fik kongen sine penge tilbage, og bygningen ejedes herefter ubeskåret af Kommunitetet, der altså nu kunne byde sine 100 studenter ikke blot kost, men også logi. Efter ombygning blev huset taget i brug 1623.