Jeg er en urokse

»Jeg er en urokse – – ; de ukyndige har givet mig navnet bison« – således retleder dyret over disse linjer sin uvidende samtid i den til tegningen hørende tekst. Billedet findes i en tysk naturhistorie fra begyndelsen af 1500-årene. Urokserne, der tidligere var udbredt over det meste af Europa og dele af Asien, var på den tid stærkt på retur; kun i Polen levede de endnu flokkevis, og her endte den sidste urokse sit og slægtens liv i året 1627. Den europæiske dyreverden havde mistet sin konge.

Af Harald Andersen